Af Ritzau - 22/05-17 16:47

Fyret Trump-rådgiver vil ikke udlevere dokumenterFyret Trump-rådgiver vil ikke udlevere dokumenter

Michael Flynn nægter at udlevere dokumenter i sagen om Ruslands indblanding i sidste års præsidentvalg.

storybild

Nyere arkivfoto, præsident Donald Trump. (Billede: Scanpix/Gali Tibbon)

Michael Flynn, den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver til den amerikanske præsident, Donald Trump, vil ikke rette sig efter en stævning fra det amerikanske senat om at udlevere dokumenter i sagen om Ruslands mulige indblanding i det amerikansk valg sidste år.

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.

Ifølge Wall Street Journals kilde vil Flynn mandag fortælle det amerikanske senats efterretningskomité, at han ikke vil rette sig efter senatets stævning.

Ifølge avisen vil han gøre det med den begrundelse, at han ifølge den amerikanske forfatning har ret til ikke at inkriminere sig selv.

Michael Flynn vil kun samarbejde, hvis han får garanti for, at han ikke bliver retsforfulgt for det, han i så fald vil sige, skriver avisen.

LÆS OGSÅ: Irans præsident: Ingen stabilitet i Mellemøsten uden os

LÆS OGSÅ: Trump lover at arbejde for fred i Mellemøsten

LÆS OGSÅ: Trump jagter den ultimative aftale i Israel

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx