15/09-17 17:55

EU vil slå ned på misbrug af støtte til europæiske partierEU vil slå ned på misbrug af støtte til europæiske partier

Der arbejdes med reformer, der slår ned på misbrug af støtte til EP-partier, fortæller EU's førstenæstformand.

storybild

EU-Kommissionen varsler nye regler for at slå ned på støtte til europæiske partier, der stiller op til valg i Europa-Parlamentet. Reuters/Hannah Mckay/arkiv

Bruxelles. EU arbejder på reformer, der skal slå ned på misbrug i finansieringen af politiske partier i Europa, der søger om at blive valgt ind i Europa-Parlamentet.

Nye regler skal lukke de smuthuller, der i nogle tilfælde har ført til misbrug af EU-borgernes skattepenge. Det fortæller Frans Timmermans, der er førstenæstformand i EU-Kommissionen, fredag på et pressemøde.

Timmermans vil ikke give eksempler på misbrug, da flere sager endnu ikke er færdigbehandlet.

- Men disse forslag til at justere den nuværende lovgivning går ikke ind på nogen måde og dikterer, hvilke programmer europæiske partier skal følge.

- Det står partierne frit for at tale om det, de tror på - også hvis det betyder, at de er anti-EU eller EU-skeptiske. Det er ikke det, det handler om, siger han.

Planen er en del af kommissionens plan om at gøre EU mere demokratisk, da mange borgere i unionen klager over, at unionen er for langt fra borgerne.

Tiltaget forventes at træde i kraft før næste valg til Europa-Parlamentet, der skal foregå i 2019.

Der er allerede rejst adskillige sager med beskyldninger om misbrug af EU-midler.

Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Morten Messerschmidt er en af dem, der er blevet anklaget for misbrug.

Sagen undersøges i øjeblikket af EU's antisvindelenhed, Olaf. Dansk Folkeparti har allerede betalt 2,6 millioner kroner tilbage.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx