14/02-18 17:10

31-årig frifindes for at huse jihadister bag angreb i Paris31-årig frifindes for at huse jihadister bag angreb i Paris

Anklagemyndigheden mente, at Jawad Bendaoud vidste, at han husede jihadister. Han frifindes i retten.

storybild

Jawad Bendaoud, som var tiltalt for at huse jihadister bag angrebene i Paris i november 2015, er blevet frifundet ved en domstol i Paris. Scanpix/Benoit Peyrucq

Paris. En 31-årig mand, som var tiltalt for at huse jihadister bag blodige angreb i Paris i november 2015, er onsdag frifundet ved retten i den franske hovedstad.

Anklagemyndigheden mente, at Jawad Bendaoud var klar over, at han "lagde hus til terrorister".

Men han kendte næppe til de konkrete planer bag angrebene, der 13. november 2015 kostede 130 mennesker livet, lød vurderingen.

Bendaoud har forklaret, at han kun havde jihadisterne i sin lejlighed for at tjene penge. Han anede ikke, at de ville udføre angreb i byen, har han sagt.

Abdelhamid Abaaoud, som boede hos Bendaoud i en lejlighed i forstaden Saint-Denis, stod ifølge fransk politi bag koordineringen af flere angreb i den franske hovedstad.

Abaaoud blev dræbt under en lang skudveksling med fransk politi fem dage efter angrebene i Paris. Han blev skudt, mens han var i Jawad Bendaouds lejlighed. Også en kvindelig slægtning og en anden mand blev dræbt under skudvekslingen.

Efterfølgende blev Abdelhamid Abaaoud udpeget som hjernen bag angrebene.

Men dokumenter fra det franske parlament har senere vist, at de franske efterforskere udpegede den forkerte mand som leder.

31-årige Jawad Bendaoud, som har marokkanske rødder, er født i Paris. Han har tidligere siddet i fængsel for drab.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Krig i Venstre: Partifælle angriber...
bt.dk
Annette Heick: Er din kone blevet mand?
bt.dk
Alternativet-medlem sammenligner...
bt.dk
Politiet beder om hjælp: Har du set...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx