Af Ritzau - 21/06-17 22:23; Opdateret: 21/06-17 23:29

Islamisk Stat under pres udsletter største symbol i IrakIslamisk Stat under pres udsletter største symbol i Irak

Krigerne i Islamisk Stat kan ikke tolerere, at moské falder tilbage på irakiske hænder, siger Irak-kender.

storybild

- Jeg tror ikke, at Islamisk Stats krigere kan tolerere, at den moské kommer til at spille en ny rolle igen. De vil have, at den dør sammen med Islamisk Stat, siger journalist Inger Marie Vennize. (Billede: Free)

Islamisk Stat er trængt helt tilbage i den irakiske by Mosul, hvor Iraks hær i sidste uge indledte en offensiv for at udrydde ekstremisterne fra den gamle by.

Onsdag aften lyder det fra Iraks hær, at Islamisk Stat (IS) har sprængt Nuri-moskéen i luften. Det var her, at IS-lederen Abu Bakr al-Baghdadi udråbte et kalifat i 2014.

Bombningen af moskéen er udtryk for, at ekstremisterne har læst skriften på væggen, vurderer journalist Inger Marie Vennize, som indtil for nylig var kommunikationschef for FN's fødevareprogram i Irak.

- Jeg tror ikke, at deres krigere kan tolerere, at den moské kommer til at spille en ny rolle igen. De vil have, at den dør sammen med Islamisk Stat, siger Vennize.

Islamisk Stat udsendte omgående en meddelelse via gruppens nyhedsbureau Amaq om, at det er et amerikansk luftangreb, der er skyld i ødelæggelsen af moskéen i den irakiske by.

Det har USA onsdag aften afvist.

- Jeg tror, at de sprænger den moské i luften, fordi det er den vigtigste moské i den irakiske del af Islamisk Stat. Det var herfra, at kalifatet blev deklareret for snart tre år siden. Derfor har den en kæmpe symbolværdi, siger Inger Marie Vennize.

Islamisk Stat indtog Mosul i sommeren 2014.

Iraks hær og kurdiske styrker rykkede i efteråret 2016 frem mod Mosul med støtte fra blandt andet USA i en stort anlagt offensiv.

Først blev den østlige del af byen befriet. Og fra begyndelsen af 2017 rykkede Iraks hær frem i den vestlige bydel.

Sidst på foråret har koalitionsstyrkerne bekæmpet ekstremisterne i den centrale del af byen, hvor kampene er vanskelige på grund af smalle og kringlede gyder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx