18/12-17 18:01; Opdateret: 18/12-17 18:27

Vicepræsident besejrer præsidents ekskone i ANC-valgVicepræsident besejrer præsidents ekskone i ANC-valg

Sydafrikas regeringsbærende parti ANC har fået ny leder i Cyril Ramaphosa. Det står klart efter omtælling.

storybild

Cyril Ramaphosa er ny formand for ANC, der er det regeringsbærende parti i Sydafrika. Reuters/Siphiwe Sibeko

Johannesburg. Nuværende vicepræsident Cyril Ramaphosa er blevet valgt til ny formand for det sydafrikanske regeringsbærende parti, ANC. Det skriver Reuters.

Han erstatter Jacob Zuma, der har været formand og præsident for Sydafrika i en årrække.

Efter en indledende proces stod valget til ny chef for ANC mellem Cyril Ramaphosa og Nkosazana Dlamini-Zuma.

Nkosazana Dlamini-Zuma er præsidentens ekskone og tidligere sundhedsminister. Hun har desuden været formand for Den Afrikanske Union.

Cyril Ramaphosa er den nuværende vicepræsident. Han har i stigende grad kritiseret præsidenten, og han har svoret at bekæmpe korruption og genrejse økonomien.

Arbejdsløsheden er steget markant under Jacob Zumas styre. Ifølge OECD, en samling af udviklede lande, ligger arbejdsløsheden i Sydafrika på 26,7 procent, den økonomiske vækst omkring 1,5 procent, og det gennemsnitlige bnp per indbygger ligger på niveau med Peru.

ANC - som for mange er synonymt med Nelson Mandela - har været ved magten i 23 år.

Cyril Ramaphosas karriere startede i fagbevægelsen, hvor han var aktiv i minearbejdernes fagforening. Allerede i 1991 blev han generalsekretær i ANC.

De seneste år er partiet blevet svækket af intern splid og beskyldninger om korruption, som særligt har været rettet mod Jacob Zuma.

Cyril Ramaphosa er ud over langvarigt ledende medlem af ANC og næstformand siden 2014 blevet hovedrig. Tiden som aktiv i fagbevægelsen af mineindustrien har han brugt til selv at blive en del af mineindustrien.

Han har startet mineselskabet Shanduka. Efterfølgende har han investeret i en stribe andet og ejede eksempelvis i periode over 100 McDonald-restauranter.

Flere skandaler har dog også klæbet sig til ANC's nye formand. Han sad i bestyrelsen i mineselskabet Lonmin under urolighederne i 2013, der begyndte, da flere minearbejdere blev slået ihjel under protester mod arbejdsforholdene i minerne.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde reddede to-årig dreng væk fra...
bt.dk
Betina Hald Engmark: Sådan blev jeg...
bt.dk
Få hele overblikket: Derfor fik Peter...
bt.dk
Politiet efter brutalt overfald: Har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx