28/07-17 09:09; Opdateret: 28/07-17 09:28

USA-kender: Senatet puster sig op over for TrumpUSA-kender: Senatet puster sig op over for Trump

USA's præsident kan tydeligvis ikke få sine partifæller til at makke ret, siger USA-kenderen Anders Agner.

storybild

Natten til fredag dansk tid blev forslaget til en fortyndet tilbagetrækning af tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform et nederlag stemt ned. Tre republikanere stemte nej til forslaget, heriblandt John McCain. Scanpix/Justin Sullivan

Washington. Ved to afstemninger i det amerikanske senat har USA's præsident, Donald Trump, natten til fredag dansk tid lidt to nederlag.

Og det udstiller tydeligt, at der er splittelse i Det Republikanske Parti mellem præsidenten og ledelsen i Capitol Hill.

Det vurderer Anders Agner, som er USA-kender og redaktør for netmediet Kongressen.com.

- Trump kan ikke bare få sine partifæller til at makke ret, som han godt kunne tænke sig, siger Anders Agner.

Natten til fredag dansk tid stemte et stort flertal i Senatet for at skærpe landets sanktioner mod blandt andet Rusland. Det havde Donald Trump ellers udtrykt skepsis over for.

Senere på natten led forslaget til en fortyndet tilbagetrækning af tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform et nederlag, da tre republikanere stemte nej til forslaget. Sundhedsreformen er også kendt som Obamacare.

- Senatet puster sig op over for Trump og markerer, at det godt kan være, at han har nogle ønsker, men at de ikke har tænkt sig at ændre kurs, siger Anders Agner.

Et forslag om at tilbagetrække og erstatte Obamacare blev også stemt ned i Senatet tirsdag. Og onsdag stemte Senatet imod at trække nogle enkelte dele af Obamacare tilbage.

Spørgsmål: Har præsidenten råd til at blive ved med at lide nederlag ved afstemningerne?

- Under normale omstændigheder bør en præsident ikke frivilligt løbe ind i nederlag, som Trump gør det gang på gang, når det ene forslag efter det andet omkring ændringer eller afskaffelse af Obamacare stemmes ned.

- Men han vil hele tiden få det til at fremstå som om, at han ikke lider nederlag, men at det derimod er Senatet, siger Anders Agner.

Analyser af forskellige republikanske tilbagetrækningsforslag viser, at flere end 20 millioner amerikanere ville miste deres forsikring, hvis Obamacare afskaffes.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tasja fik erstatning efter...
bt.dk
Se de værste: Sigrid kritiserede...
bt.dk
Superligaklub har fundet sin nye...
bt.dk
Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx