Af Jeppe Pedersen - 16/10-17 18:25

Derfor skal du IKKE se porno med din partnerDerfor skal du IKKE se porno med din partner

Ægtepar, der ser porno, har større risiko for at blive skilt.

storybild

Nyt studie viser, at porno måske ikke er så godt for forholdet, som vi går og tror.

De seneste år har det været populært blandt sexologer at foreslå, at porno er godt for parforholdet for at pifte sexlivet lidt op. Nu viser er nyt studie dog det modsatte:

Ægtepar, der ser porno, har større chance for at blive skilt.

Det skriver Time.com.

Studiet viser, at ægtepar, der begyndte at se porno, bliver skilt dobbelt så ofte, som folk, der ikke ser porno.

via GIPHY

Det viser, samtidig at det særligt er kvinder, der bliver ramt af pornoen. Her bliver over tre gange så mange kvinder skilt, hvis de begynder at se forbudte film, mens de er i forhold.

Til gengæld kan det heldigvis reddes for kvinderne. For studiet viser samtidigt, at kvinder, der stopper med at se porno, bliver sjældnere skilt, end hvis de bliver ved. Det gælder dog ikke for mænd.

Studiet er lavet ved at observere 2.000 personer over tre forskellige tidsperioder. Personerne skulle alle have ændret deres porno-vaner i løbet af de tre interviews. Enten skulle de ikke have set porno ved første interview, men begyndt på det ved andet interview. Eller omvendt skulle de have stoppet med det ved andet interview.

Det viste, at 11 procent af de personer, der var begyndt at se porno mellem de to første interviews, var blevet skilt. Modsat var kun seks procent af personerne, der havde uændrede porno-vaner, blevet skilt i tiden mellem de to interviews.

Kiggede man på kvinder, der var begyndt at se porno mellem de to interviews, var hele 16 procent blevet skilt. Altså tre gange så mange. Og modsat var tre gange så få kvinder, der havde givet pornoen op, blevet skilt.

Times' journalist spørger i artiklen, om det kan tænkes, at folk begyndte at se porno, fordi det gik skidt i ægteskabet, men det afviser forskeren.

»Vi tror ikke, at det er kvaliteten af forholdet, der har ledt til et pornoforbrug,« siger forfatter bag studiet, Samuel Perry, sociologi professor ved University of Oklahoma.

Modsat andet studie

Studiet går mod et andet dugfrisk studie, der viste, at porno ikke havde nogen effekt.

Her havde 430 personer svaret på, om de mente, at porno havde en negativ indvirkning på deres forhold. Og svaret blev, at der var klart flere positive ting ved porno i forholdet end negative. Blandt de positive var, at pornoen fik partnere til at udforske nye områder af sexlivet, hvad hinanden kunne lide og ikke kunne lide, og at man talte mere åbent om sex med sin partner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx