Af - 22/08-14 11:08

Gidseltagere sendte skræmmende mail til familien Foley før henrettelseGidseltagere sendte skræmmende mail til familien Foley før henrettelse

Islamisk Stat sendte en skræmmende mail til den amerikanske journalist James Foleys familie, inden de henrettede ham tidligere på ugen. Den er nu blevet offentliggjort.

storybild

James Foleys forældre var grådkvalte, da de i onsdags stillede op til pressemøde efter nyheden om deres søns skæbne. (Billede: Polfoto/AP)

- I dag er vores sværd trukket mod jer, REGERING SÅVEL SOM BORGERE!
OG VI VIL IKKE STOPPE, FØR VI FÅR STILLET VORES TØRST MED JERES BLOD!

Sådan lyder det i en mail, forældrene til den amerikanske journalist James Foley modtog den 12. august. Afsenderen er den berygtede terrororganisation Islamisk Stat (IS), der på det tidspunkt holdt James Foley kidnappet.

DR's korrespondent kendte halshugget journalist: - Ekstremt svært at forstå
DR's korrespondent kendte halshugget journalist: - Ekstremt svært at forstå

Mailen er med forældrenes accept blevet offentliggjort af mediet Global Post, som James Foley var ansat hos, da han blev kidnappet i november 2012.

Under overskriften ‘HVOR LÆNGE VIL FÅRENE FØLGE DEN BLINDE FÅREHYRDE?’, beskriver IS, hvordan de vil tage hævn på amerikanerne efter deres bombeangreb i Irak.

USA nægtede at betale løsepenge for halshugget journalist
USA nægtede at betale løsepenge for halshugget journalist

- I skåner ikke vores svage, gamle, kvinder eller børn, så vi vil IKKE skåne jeres! I og jeres borgere vil betale prisen for jeres bombardementer, skriver IS.

Og James Foley skulle altså blive den første til at ‘betale prisen’. Hans henrettelse blev optaget på video og lagt på YouTube i onsdags. Samme eftermiddag var USA’s præsident Barack Obama ude med en hilsen tilbage:

Britisk bøddel identificeret: Han er intelligent og veluddannet
Britisk bøddel identificeret: Han er intelligent og veluddannet

- USA vil fortsætte med at gøre, hvad vi må gøre for at beskytte vores folk. Vi vil være på vagt, og vi vil være nådesløse … for at sikre, at retfærdighed sker fyldest.

IS påstår i deres mail til familien Foley, at de har givet ‘mange chancer’ for at betale en løsesum på 100 millioner euro for at løslade deres søn. Men det er ikke rigtigt. Ifølge Global Post blev familien første gang kontaktet i november 2013 - et år efter kidnappelsen - med beskeden om løsesummen. Næste gang, IS gav lyd fra sig, var med denne mail.

Islamister krævede 745 millioner for henrettet amerikaner
Islamister krævede 745 millioner for henrettet amerikaner

Læs den oversat til dansk i sin fulde længde herunder:


HVOR LÆNGE VIL FÅRENE FØLGE DEN BLINDE FÅREHYRDE?

En besked til den amerikanske regering og deres fåre-agtige borgere:

Vi har ladet jer være siden jeres skammelige nederlag i Irak. Vi blandede os ikke i jeres land eller angreb jeres borgere, mens de var trygge i deres hjem, på trods af, at vi er i stand til at gøre det!

Med hensyn til de afskum fra jeres samfund, som vi holder fanget, DE VOVEDE AT TRÆDE IND I LØVENS HULE OG BLEV ÆDT!

I fik mange chancer for at forhandle løsladelsen af jeres folk via kontakte transaktioner såvel som andre regeringer har accepteret.
Vi har også tilbudt fangeudvekslinger for at løslade de muslimer, der i øjeblikket er i jeres varetægt, som vores søster Dr Afia Sidiqqi, men i beviste meget hurtigt over for os, at det IKKE er noget, I er interesseret i.

I har ingen motivation til at handle med muslimerne bortset fra med voldens sprog - et sprog I blev udsat for som ‘arabisk oversættelse’, da I forsøgte at besætte det irakiske land!
Nu vender I tilbage for at bombe muslimerne i Irak endnu engang, denne gang i form af luftangreb og med ‘stedfortræderkrig’, mens I kujonagtigt bliver væk fra konfrontation ansigt til ansigt!

I dag er vores sværd trukket mod jer, REGERING SÅVEL SOM BORGERE!
OG VI VIL IKKE STOPPE, FØR VI FÅR STILLET VORES TØRST MED JERES BLOD.

I skåner ikke vores svage, gamle, kvinder eller børn, så vi vil IKKE skåne jeres!

Jer og jeres borgere vil betale prisen for jeres bombardementer!

I første omgang i form af blodet fra den amerikanske borger James Foley!

Han vil blive henrettet som et DIREKTE resultat af jeres synder mod os!

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx