02/05-14 17:38; Opdateret: 02/05-14 17:49

2000 frygtes omkommet i mudderskred2000 frygtes omkommet i mudderskred

Hundredvis af mennesker savnes, efter at et mudderskred har ramt en landsby i det nordøstlige Afghanistan.

storybild

(Billede: Google Maps)

Op mod 2000 mennesker frygtes omkommet i et stort mudderskred i en landsby i det nordøstlige Afghanistan, rapporterer BBC på Twitter.

Meldingerne om savnede er imidlertid ret usikre. Det skyldes angiveligt, at endnu et mudderskred har ramt området efter det første.

Ifølge CNN er omkring 600 mennesker fra nærliggende områder blevet begravet, da de gravede efter ofrene fra det første mudderskred.

Ifølge nyhedsbureauet dpa er 200 huse og store landområder blevet ødelagt af mudderskreddet, der blev udløst af omfattende regn i regionen.

- Mudderskreddet ødelagde næsten hele landsbyen Ab-e-Khosk i Argu-distriktet i eftermiddags, siger politichefen i Badakhshan-provinsen Fazluddin Ayyar til dpa.

De første rapporter efter mudderskreddet lød på, at 250 mennesker var savnede, men det tal frygtes altså nu at være langt højere.

I sidste uge omkom omkring 100 mennesker, da oversvømmelser ramte fire nordlige provinser i Afghanistan.

Afghanistans nordlige og centrale områder har i løbet af foråret været hærget af massive regnskyl.


LÆS OGSÅ: 108 savnes efter mudderskred i USA

LÆS OGSÅ: Mudderskred begraver mexicansk landsby

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx