03/08-17 20:17; Opdateret: 03/08-17 20:31

Trump til Mexicos præsident: Ti stille om ufinansieret grænsemurTrump til Mexicos præsident: Ti stille om ufinansieret grænsemur

I en telefonsamtale med Mexicos præsident truede Trump med ikke at ville mødes mere med præsidenten.

storybild

epa06123209 President Donald J. Trump speaks during a Department of Veterans Affairs announcement with Veterans Affairs Secretary Dr. David Shulkin (R) at the White House in Washington, DC, USA 03 August 2017. Department of Veterans Affairs announced a new program using video and software technology to provide medical care to veterans. EPA/Chris Kleponis / POOL (Billede: Chris Kleponis)

Washington. Det amerikanske medie Washington Post er kommet i besiddelse af opkald mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og den mexicanske præsident, Enrique Peña Nieto.

Her kan man blandt andet læse, at en nyudnævnt præsident Trump pressede den mexicanske præsident og bad ham om at stoppe med at ytre sin modstand mod Trumps planer om at bygge en mur til Mexico.

Opkaldet fandt sted, kun få dage efter at Trump blev præsident i slutningen af januar.

- Hvis du siger, at Mexico ikke betaler for den mur, så vil jeg ikke mødes med jer længere, for det kan jeg ikke leve med, skulle Trump have sagt.

Trump insisterede i sin valgkamp på, at Mexico skal betale for udgifterne til en grænsemur til Mexico, hvilket han også understregede i telefonopkaldet.

- Jeg bliver nødt til at få Mexico til at betale for muren, det bliver jeg nødt til. Jeg har talt om det i en to år lang periode.

Som kompromis skulle Trump have foreslået, at de to mænd undgår at omtale, hvem der skal betale.

- De vil spørge, hvem betaler for muren, præsident? Til det bør vi begge sige "vi finder ud af det", fremgår det, at Trump skulle have sagt.

I en samtale med den australske premierminister, Malcolm Turnbull, talte Trump blandt andet om en aftale om at modtage 1250 flygtninge. Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama havde indgået den.

- Jeg vil være nødt til at sige, at jeg desværre må leve med, hvad Obama har sagt. Jeg vil sige, jeg hader det. Hør her, jeg har talt med Putin, Merkel, Abe af Japan og Frankrig i dag, og dette har været mit mest ubehagelige opkald, fordi jeg vil være ærlig over for dig.

- Jeg hader at tage imod disse mennesker. Jeg garanterer, at de er slemme. Det er derfor, at de er i fængsel nu. De bliver ikke fantastiske mennesker, som kommer til at arbejde for de lokale mælkeproducenter, skulle Trump have sagt om flygtningene.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx