03/11-17 15:39; Opdateret: 03/11-17 16:51

Trump husker ikke meget om centralt Rusland-mødeTrump husker ikke meget om centralt Rusland-møde

På et møde i marts sidste år skal tidligere rådgiver have tilbudt at arrangere et møde mellem Trump og Putin.

storybild

USA's førstedame, Melania Trump, ved præsident Donald Trumps side, mens han taler med journalister udenfor Det Hvide Hus inden afrejsen til Asien fredag. Scanpix/Mark Wilson

Washington. USA's præsident, Donald Trump, "husker ikke meget" om et møde i marts 2016 med sin tidligere rådgiver George Papadopoulos.

Det siger Trump til journalister udenfor Det Hvide Hus umiddelbart inden sin afrejse til Asien.

Papadopoulos er lige nu i fokus i granskningen af Trump-kampagnens mulige kontakter til Rusland under valgkampen op til præsidentvalget for knap et år siden.

- Det var et meget uvæsentligt møde. Det fandt sted for længe siden. Jeg husker ikke meget om det, siger Trump.

Papadopoulos har erkendt at have løjet for forbundspolitiet, FBI, om sin kontakt med russiske embedsmænd.

På mødet i marts sidste år deltog Trump og den nuværende justitsminister, Jeff Sessions, viser dokumenter fra FBI.

På mødet skal Papadopoulos have tilbudt at hjælpe med at få et møde i stand mellem Trump og den russiske præsident, Vladimir Putin, fremgår det ifølge Reuters af retlige dokumenter.

Papadopoulos havde en russisk kontakt, der skulle give Trump-kampagnen snavs om Trumps modkandidat ved valget i 2016, demokraten Hillary Clinton.

Trump har afvist, at der var nogen form for russisk indblanding i valgkampen.

Papadopoulos er tidligere udenrigspolitisk rådgiver for Trump, da han var præsidentkandidat.

Det Hvide Hus har nedtonet Papadopoulos' rolle i Trumps valgstab og har betegnet ham som en "frivillig", hvis udsagn ikke skal tages så alvorligt.

Justitsministeren er nu kommet under fornyet pres fra Demokraterne i Senatets retsudvalg, der igen vil have ham til at forklare sig i sagen.

Sessions har tidligere forklaret, at han ikke kendte til nogen kontakter mellem Trump-kampagnen og Rusland.

Derfor skal han nu "personligt komme tilbage til udvalget og under ed forklare, hvorfor han tilsyneladende ikke kan give sandfærdige og fyldestgørende svar," siger senator Patrick Leahy, der er et fremtrædende medlem af retsudvalget.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx