20/09-13 22:05

Obama mødes med palæstinensisk præsidentObama mødes med palæstinensisk præsident

I forbindelse med møde tirsdag i FN's Generalforsamling afholder Obama et bilateralt møde med Mahmoud Abbas

Den amerikanske præsident, Barack Obama, har planlagt et møde med præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, tirsdag.

Mødet finder sted i forbindelse med en tale, som Obama skal holde i FN's Generalforsamling i New York om den igangværende fredsproces i Mellemøsten, meddeler Det Hvide Hus.

Mødet finder sted få dage før, at Obama skal mødes med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Fredsprocessen, som Obamas udenrigsminister John Kerry har været drivkraften bag, har fået en svær begyndelsen, eftersom Israel kort før, at møderne skulle indledes, gav godkendelse til flere bosætterboliger på Vestbredden.

Den politik har tidligere fået fredsprocessen til at bryde sammen, og det israelske initiativ er blevet kritiseret kraftigt fra flere lande.

Israelerne har sagt, at godkendelse intet har med de igangværende forhandlinger at gøre, men derimod har været undervejs længe.

/ritzau/


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx