Af - 15/01-17 14:38

16-årig brutalt myrdet: Nu florerer der et billede af hans lig på Snapchat16-årig brutalt myrdet: Nu florerer der et billede af hans lig på Snapchat

En 16-årig dreng fra Malmø blev torsdag skuddræbt. Nu florerer der et blodigt billede af ham på Snapchat.

Bildstrecke im Grossformat »

En 16-årig dreng blev torsdag aften dræbt af skud i det berygtede kvarter Rosengården i Malmø.

Offeret, Ahmed Obaid, var netop steget af bussen tæt på sit hjem, da to ukendte mænd skød ham flere gange og efterlod ham i en blodpøl. Han døde senere på hospitalet.

16-årig dræbt af skud i berygtet Malmø-bydel
16-årig dræbt af skud i berygtet Malmø-bydel

Efterfølgende er et billede af den døde dreng blevet delt på Snapchat blandt flere af de unge i området, skriver Kvällsposten.

Billedet, der skulle være taget kort tid efter, at Ahmed Obaid blev skudt, viser ham med to skud i ansigtet og et i øret.

- Det er frygtelig katastrofalt. Rigtig skidt vil jeg sige, særligt med hensyn til hans pårørende, siger lederen af poliets efterforskning, J-B Cederholm, til Kvällsposten.

Han frygter, at delingen af billedet vil bremse efterforskningen.

- Folk ser hvor slemt det står til, og så vover de ikke at tale med os, siger han.

Politiet har endnu ikke foretaget nogle anholdelser i sagen - ligesom de heller ikke har lagt sig fast på, hvad drabsmotivet kunne være.

Ahmed Obaid var dog ikke i forvejen kendt af politiet, og ifølge flere af hans venner, som Kvällsposten har talt med, havde han heller ingen tilknytning til bandemiljøet.

Vennernes teori går i stedet på, at Ahmed Obaid havde et romantisk forhold til en pige, som kan ligge til grund for mordet.

Det er dog ikke noget, politiet ønsker at be- eller afkræfte

Drabet på Ahmed Obaid er det trettende mord i Malmø siden starten af 2016. I samme periode har der været over 100 skudepisoder.

Region Syds nye politichef, Klas Friberg, betegner situationen i Malmø som alvorlig.

- Det er jo en alvorlig situation i Malmø, når det gælder bandekriminalitet og dødelig vold. Der er alt for mange unge mænd, som er blevet slået ihjel her, sagde han til nyhedsbureauet TT i forbindelse med drabet på Ahmed Obaid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx