Af Ritzau - 14/01-17 18:12; Opdateret: 14/01-17 20:32

Efter dragefestival kæntrer båd på Ganges og 19 omkommerEfter dragefestival kæntrer båd på Ganges og 19 omkommer

Omkring 40 personer var om bord på båd, som lørdag kæntrede på Ganges. Redningshold søger efter overlevende.

storybild

- Vi kan bekræfte, at 19 personer er omkommet. Redningsoperationen er fortsat i gang, siger politiinspektør Manu Maharaj efter kæntring på floden Ganges i Indien. (arkivfoto) (Billede: Scanpix/Sanjay Kanojia)

19 passagerer er druknet i en kæntringsulykke på floden Ganges i Indien, oplyser politiet i den østlige del af landet.

De omkring 40 personer i båden var på vej hjem fra en dragefestival.

- Vi kan bekræfte, at 19 personer er omkommet. En redningsoperation er fortsat i gang, siger politiinspektør Manu Maharaj.

Optagelser på indisk tv viser, at redningsfolk søger efter mennesker i vandet, mens urolige familiemedlemmer venter ved bredden.

Ofrene deltog i den religiøse festival Makar Sankranti.

Under festen tager tusinder af deltagere sig en dukkert i flodvandet, der af hinduerne betragtes som helligt.

Ifølge lokale medier var båden overfyldt.

Nogle passagerer kunne svømme i sikkerhed, da båden kæntrede. Men der er lørdag aften ikke fuldt overblik over antallet af omkomne, da man ikke havde en passagerliste på båden.

Delstatens regering har beordret en nærmere undersøgelse af ulykken, og familier til de omkomne er blevet lovet 400.000 rupier i erstatning. Det svarer til 41.000 danske kroner.

Den årlige fejring af Makar Sankranti var arrangeret af myndighederne i Patna i delstaten Bihar.

Patna ligger omkring 1000 kilometers kørsel øst for New Delhi. Der ligger en havn i provinshovedstaden Patna.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx