Af Mads Brandsen - 17/11-17 16:16

McDonald's afviste fuld australiers krav om nuggets til morgenmad: Her er hans særlige hævnMcDonald's afviste fuld australiers krav om nuggets til morgenmad: Her er hans særlige hævn

McDonald's serverer ikke kyllingenuggets til morgenmad.

storybild

(Billede: Shutterstock/Scanpix)

Heller ikke, selv om man er ganske beruset. Det måtte en australsk mand sande forleden, da han kørte gennem drive-in-slusen ved en af burgerimperiets restauranter i Sydney, beretter britiske Metro.

Som svar på den nedslående melding fra personalet valgte han som hævn at bestille 200 hashbrowns (kartoffelpandekager, red.). Personalet tilkaldte politiet, da han virkede meget beruset. Da en patrulje ankom på stedet, ventede manden stadig på sine kartofler.

En alkometer-test viste, at den 30-årige mand havde drukket tre gange så meget, som loven tillader en bilist at drikke. Grænsen er ligesom herhjemme på 0,5 promille. Manden fik derfor inddraget sit kørekort og vil komme for retten i Hornsby 30. november.

Han er i øvrigt ikke den første, der klager over, at McDonald's ikke tilbyder sit normale menukort om morgenen. Men kæden har tidligere fortalt, at det ikke er muligt både at tilbyde særlige morgen-menuer og samtidig også burgere og nuggets.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx