Af - 03/08-14 21:38

15-årige Elle begik selvmord: Hør hendes skjulte råb om hjælp15-årige Elle begik selvmord: Hør hendes skjulte råb om hjælp

En ung pige indspillede kort før sit tragiske selvmord en sang, der set i bakspejlet måske har været et råb om hjælp. Se videoen inde i artiklen.

storybild

Elles mor beskriver sin afdøde datter som drømmebarn, der var glad og elskede sin familie. (Billede: Youtube)

Ingen havde mistanke om, at der var noget galt, før det var for sent. I maj tog 15-årige Elle Holmes fra Liverpool sit eget liv, og det var først efter teenagepigens død, at det gik op for moderen Leigh, at hendes datter kæmpede med ‘skjulte dæmoner’.

- Jeg ved ikke, hvorfor min elskede, kloge, populære, talentfulde, sjove skat tog den beslutning. Hun efterlod intet afskedsbrev. Hun sagde intet til sin lillebror, som hun elskede. Intet ord til hendes kæreste eller hendes tætte vennegruppe, siger Leigh Holmes til Liverpool Echo.

Mobbet til selvmord: Onani-video delt med hele skolen
Mobbet til selvmord: Onani-video delt med hele skolen

- Ingen, der så hende i ugerne, dagene og timerne op til hendes død, ville have sagt, at det var et barn, der led af depression, tilføjer hun.

Men et kig på Elles computer viste, at alt ikke var helt perfekt i den unge kvindes liv. Hun havde således været aktiv på diverse internetfora, der opfordrer til spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi. Desuden begyndte hun kort før sin død at skære i sig selv.

- Jeg ved, hun hverken savnede kærlighed, værdsættelse eller støtte derhjemme. Men hun havde tydeligvis skjulte dæmoner, som så mange teenagepiger desværre har, siger Leigh Holmes.

15-årig pige begik selvmord efter Brasilien-nederlag
15-årig pige begik selvmord efter Brasilien-nederlag

Inden Elles død indspillede hun sangen ‘Mirror Mirror’, som hun selv havde skrevet. Sangen handler om en ung kvinde, der ‘ikke ved, at hun kæmper en tabt kamp’ og at hun er ‘sin egen værste fjende’, som det blandt andet lyder i lyrikken. Set i retrospekt er det måske de føromtalte ‘dæmoner’, der her kan høres.

Sangen har Leigh Holmes valgt at dele til offentligheden. Det er hendes håb, at sangens budskab kan hjælpe andre teenagepiger i samme situation som hendes egen datter. Derfor forsøger hun nu at få den genindspillet af en professionel sangerinde og få optaget en musikvideo til den.

- ‘Mirror Mirror’ er [Elles] sidste gave til verden. Denne besked om håb og forløsning er til alle teenagere, der kæmper med deres egne dæmoner, hvad end det må være, siger Leigh Holmes.

Hun samler nu penge ind til projektet på Elleaholmes.com.

Mobbere opfordrede hende til selvmord: Nu bekæmper hun dem som skønhedsdronning
Mobbere opfordrede hende til selvmord: Nu bekæmper hun dem som skønhedsdronning

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx