Af Ritzau - 30/01-17 11:10; Opdateret: 30/01-17 12:20

Minister: Trump og Putin fungerer godt på menneskeligt planMinister: Trump og Putin fungerer godt på menneskeligt plan

Lederne fra USA og Rusland talte i telefon lørdag, og samtalen var god og præget af respekt, siger Lavrov.

storybild

- Samtalen mellem Putin og Trump lørdag var god både på det politiske og menneskelige plan, siger udenrigsminister Sergej Lavrov. (Billede: Reuters/Sergei Karpukhin)

Donald Trump og Vladimir Putin havde en god og løfterig samtale lørdag, siger den russiske udenrigsminister.

Samtalen mellem de to præsidenter er den første, efter at Donald Trump overtog posten som USA's præsident i forrige uge.

- Samtalen mellem Putin og Trump lørdag var god både på det politiske og menneskelige plan, siger Sergej Lavrov ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

De to præsidenter drøftede ikke de aktuelle sanktioner, der blev indført efter Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim.

De to lande er ifølge Lavrov enige på flere områder. Dialogen foregik på et overordnet plan, fortæller ministeren, så der blev ikke taget skridt til løsning af konkrete problemer.

- Der var respekt imellem dem. Begge ledere ønsker at kommunikere uden at belære den anden, siger Lavrov.

Det er sandsynligt, at Trump og Putin mødes før et G20-møde i Tyskland i juli, siger en talsmand for den russiske præsident ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Trump har haft flere stats- og regeringschefer i røret den seneste uge.

Ud over Putin har han talt med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, Japans premierminister, Shinzo Abe, Frankrigs præsident, François Hollande, og Australiens premierminister, Malcolm Turnbull.

Han har også talt med sin mexicanske kollega om den mur, som Trump har lovet opført på Mexicos regning.

Donald Trump har haft besøg af den britiske premierminister, Theresa May, i USA. De to fik mulighed for at drøfte en bilateral handelsaftale.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx