Af Heidi Pedersen - 03/10-17 15:15

Nye oplysninger: Las Vegas-morderens far var en af FBI's 'most wanted' i ni årNye oplysninger: Las Vegas-morderens far var en af FBI's 'most wanted' i ni år

Manden bag Las Vegas-massakren havde en kriminel far.

storybild

På billedet: Benjamin Hoskins Paddock, der er far til Stephen Paddock, der ifølge politiet stod bag skudmassakren søndag aften lokal tid i Las Vegas.   (Billede: HANDOUT FBI via Reuters)

Genoplev dramaet i Las Vegas i LIVE-bloggen i bunden af artiklen.

Det var en 64-årig tidligere revisor, der stod bag massakren i Las Vegas

Han er typen, der sender småkager til sin mor, og bor i et roligt pensionistkvarter i staten Nevada. Men han er samtidig også en mand, der kan finde på at meje uskyldige mennesker ned fra 32. etage på et af verdens mest berømte hoteller.

Eric Paddock, der er bror til Stephen Paddock, og som bor i staten Orlando, sagde mandag til CNN, at han var chokeret over, at hans bror står bag massakren i Las Vegas, hvor mindst 58 mennesker blev dræbt og 500 såret, da den tidligere revisor Stephen Paddock åbnede ild mod 22.000 koncertgæster søndag aften lokal tid.

»Det er som en asteroide, der pludselig falder ned fra himlen,« sagde han til tv-stationen.

Sidste gang, han talte med sin bror, var da Stephen Paddock skrev en sms for at høre, hvordan deres 90-årige mor havde det, efter de havde mistet strøm på grund af orkanen Irma.

Ifølge broderen var den pensionerede revisor hverken tilknyttet religiøse eller politiske organisationer og har ingen sygdomshistorie, relateret til psykisk sygdom.

»Han er typen, der sender småkager til sin mor,« sagde en chokeret bror.

»Vi har ingen ide om, hvad der er sket. Vi er helt lamslåede, vi forstår det ikke. Jeg ser ingen grund til, at han skulle have været vred,« sagde han.

Stephen Paddock blev fundet død på sit hotelværelse på 32. etage, hvorefter værelset blev ransaget. Her fandt politiet over 10 rifler. Ifølge nyhedsbureauet AP var den pensionerede revisor checket ind som gæst på hotellet allerede torsdag d. 28 sept.

Politiet har mandag aften dansk tid ikke megen information om Stephen Paddock. De har dog oplyst, at han ikke tidligere er straffet i staten Nevada. Hans far, Benjamin Hoskins Paddock, var til gengæld en kendt bankrøver og var på et tidspunkt på FBI's liste over mest eftersøgte, fordi han flygtede fra fængslet. Faderen døde nogle få år tilbage.

De 64-årige Stephen Paddock har tidligere boet i Texas og Florida, men bor nu i byen Mesquite, hvor han har været bosat siden 2015 i et hus til en værdi af 395.000 dollars. Et område, der er blevet beskrevet 'som et almindeligt og pænt nabolag' af lokale betjente. I byen bor omkring 17.400 mennesker. Der er flere kasinoer, golfbaner og et pensionist-område. Byen ligger 128 kilometer fra Las Vegas.

Broderen beskriver desuden Stephen Paddock som en mand, der ofte gamblede i Las Vegas og spiste burritos.

»Han var en ikke type, der gik vildt meget op i våben. At han overhovedet havde den slags våben er bare... hvor pokker fik han den slags våben fra? Han har ingen militær baggrund eller noget i den stil,« fortalte broderen til CNN og andre journalister, der fangede ham foran sit hus i Orlando.

Stephen Paddock havde både jagt- og fisketegn og skal desuden have certifikat til at flyve mindre privatfly, skriver Daily Mail.

Brødrene var ikke tætte pga. afstanden imellem dem, og de har kun 'sporadisk' talt sammen. Alligevel beskriver Eric Paddock broderens liv 'som en åben bog'.

»Han gik på universitetet, han havde et job«.

Tidligere på dagen i går blev Stephen Paddocks samlever, 62-årige asiatiske Marilou Danley, efterlyst af politiet, men hun blev lokaliseret til at befinde sig i udlandet og menes derfor ikke at have noget med skyderiet at gøre. Hun er tidligere ansat på et casino, mor og bedstemor. På sin nu slettede Facebook profil kunne man se et væld af rejsefotos og fotos med familiemedlemmer. Paddock har tidligere været gift, men har ingen børn ifølge broderen.

Stærkt bevæbnet politi ransagede desuden Stephen Paddocks hjem i Mesquite. De fandt yderligere ammunition, men oplyste ikke, hvor meget der var tale om. Stephen Paddock skulle være registreret på endnu en adresse, fortalte politichef i Las Vegas, Joseph Lombardo ved en pressebriefing i går. Den anden bolig skal nu også undersøges af politiet.

Det vides endnu ikke, hvad Stephen Paddocks motiv til forbrydelsen skulle have været, men FBI afviser, han skulle have haft forbindelse til terrororganisationen Islamisk Stat, der ellers i går hævdede at stå bag angrebet.

Genoplev dramaet i Las Vegas i LIVE-bloggen herunder:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx