Af Ritzau - 03/05-17 16:23; Opdateret: 03/05-17 16:49

Facebook hyrer 3000 til at fjerne drab og selvmordFacebook hyrer 3000 til at fjerne drab og selvmord

Yderligere 3000 ansættes til at vurdere indberetninger om overgreb og andet forbudt materiale på Facebook.

storybild

Et drab i Cleveland udsendt på Facebook og andre lignende episoder får det sociale medie til at styrke kontrollen med indhold. 3000 ansættes til at vurdere indberetninger. (Billede: Reuters/Philippe Wojazer)

Facebook vil styrke indsatsen, så det sociale medie hurtigere kan gribe ind, hvis der spredes overgreb eller andre ulovligheder på video eller live.

Man vil ansætte yderligere 3000 personer, der "skal vurdere de millioner af indberetninger, som det sociale medie modtager hver uge". Det skriver direktør Mark Zuckerberg på Facebook.

Han tilføjer, at der allerede er 4500 ansatte, som tager stilling til tip fra brugerne.

- De seneste uger har vi set, at folk skader sig selv eller andre på Facebook - enten live eller i videoer udsendt senere. Det er fortvivlende, og jeg har tænkt over, hvordan vi kan gøre det bedre i vort fællesskab, skriver han.

Facebook vil også gøre det lettere at anmelde indlæg, der ifølge det sociale medie ikke bør optræde.

I april blev optagelser af drabet på en 74-årig mand i Cleveland lagt på det sociale medie.

Den mistænkte bag det opsigtsvækkende drab i USA tog siden sit eget liv. Det skete efter en biljagt.

I sidste uge blev en video lagt på Facebook af en thailandsk mand, som hængte sin datter på 11 måneder. Derpå hængte han sig selv.

Konen anmeldte tragedien.

Politiet fandt ligene af den 21-årige mand og datteren hængende fra taget på et forladt hotel.

Facebook er i vid udstrækning afhængig af sine knap to milliarder brugere, når indlæg skal blokeres. Brugerne opfordres til at indberette indhold, der er i strid med Facebooks regler.

- Vi prioriterer indberetninger om indhold, der kan have alvorlige konsekvenser for sikkerheden i fællesskabet. Og vi arbejder på at sætte fart i evalueringen, skrev vicedriftschef Justin Osofsky for nylig.

Der er også eksempler på to dødelige skudepisoder, en formodet gruppevoldtægt af en 15-årig pige og tortur af en 18-årig handicappet mand, som blev bortført.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx