Af - 18/02-14 09:13; Opdateret: 18/02-14 12:44

Medier: Militærlæger øver skudsår og skærer i levende danske griseMedier: Militærlæger øver skudsår og skærer i levende danske grise

Danske grise bliver hængt op og skudt som del af træningen for britiske militærlæger

storybild

Øvelserne på grise sker på Jægersprislejren

Levende danske grise bliver hængt op og skudt af britiske soldater, så kirurger kan øve den praksis, de kan blive udsat for på slagmarken.

Det skriver flere britiske medier tirsdag.

Ifølge mediet Mirror, som bringer en stribe billeder af den opsigtsvækkende praksis, bliver grisene hængt op, hvorefter soldater skyder på de forsvarsløse grise med det fortsæt kun at såre dem.

Ifølge Metro.co.uk har 18 grise været udsat for denne træning. De hænger i bedøvet tilstand i op til to timer, mens lægerne opererer deres skudsår. Derefter tages de ned og bliver aflivet.

Det foregår angiveligt i lokaler tilhørende Jægersprislejren, og træningen går under kodenavnet 'Operation Danish Bacon.'

Dyreværnsgruppen Peta kalder praksisen umuligt at retfærdiggøre.

- Forsvarsministeriets beslutning om at sende væbnede styrker til dødbringende og grusomme øvelser i Danmark - hvilket ville være ulovligt, hvis de blev gennemført i England - er umuligt at retfærdiggøre medicinsk, etisk og uddannelsesmæssigt.


Det britiske forsvarsministerium har i en erklæring sagt, at det var 'helt passende og nødvendigt', at kirurgerne kunne anvende grisene i deres træning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx