Af - 12/03-17 15:10

Far og søns fisketur endte i en tragedie i Texas: To-årige Oliver blev fundet aleneFar og søns fisketur endte i en tragedie i Texas: To-årige Oliver blev fundet alene

De håbede til det sidste, men fredag skete så det, alle havde frygtet.

storybild

Det skulle have været en hyggelig fisketur for far Matthew Meinert og sønnen Oliver, hvor de skulle hive nogle fisk op af en sø i den amerikanske delstat Texas. Matthew havde inden turen sendt en selfie til sin kone, hvor både han selv og Oliver ser glade og begejstrede ud for at være på tur.

Men lykken endte brat mandag aften, da deres båd, en lille, kamufleret jolle, blev fundet efterladt i vandkanten. Politiet blev alarmeret, og de fandt i båden Matthews mobiltelefon, sko, fiskegrej og - måske vigtigst af alt - redningsveste.

Så blev en større eftersøgning sat i gang, for hvor var Matthew og lille Oliver?

Grædende spædbarn redder familie fra brændende hus
Grædende spædbarn redder familie fra brændende hus

Det sidste spørgsmål blev besvaret ved daggry tirsdag morgen, da Oliver blev fundet vandrende gennem skoven med småskrammer kun iført shorts og en T-shirt. Det første, han gjorde, var at bede om juice, har det lokale politi fortalt amerikanske medier.

»Han var tør, skrammet, bange og kold, men han er ok, og vi fik genforenet ham med hans mor,« sagde Cliff Swofford, der er såkaldt 'warden', en slags skovfoged, i området.

Men hvor var faren, lød spørgsmålet stadig. En teori, politiet arbejdede med, var, at Matthew Meinert skulle være faldet i vandet, og at båden efterfølgende skulle være fortsat, indtil den gik på land.

Men hvorfor var han overhovedet blevet skilt fra sin søn?

Tragedie i Tyskland: 24-årig dræber sin bedstemor og to betjente
Tragedie i Tyskland: 24-årig dræber sin bedstemor og to betjente

Dét spørgsmål bliver formentlig aldrig helt besvaret, for der skulle gå endnu tre dage, inden Matthew Meinert blev fundet. Og som alle frygtede, var han ikke i live. Den 38-åriges krop lå fredag livløst i Denton Creek, ikke langt fra hvor deres båd tidligere var blevet fundet.

'Tarrant Countys retsmediciner har planlagt en obduktion, og man venter med at fastslå dødsårsagen. Der mistænkes ikke at være tale om en forbrydelse,' skriver det lokale politi ifølge Mirror i en pressemeddelelse.

Bekymret far fandt seks døde teenagere i skur - 18 års fødselsdag endte i tragedie
Bekymret far fandt seks døde teenagere i skur - 18 års fødselsdag endte i tragedie

Inden Matthew Meinerts lig blev fundet, blev der oprettet en GoFundMe-indsamling til fordel for hans kone, Autumn, som personer fra nær og fjern i skrivende stund har doneret godt 45.000 kroner til.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx