Af David Andersen - 09/10-17 10:15

Sophie troede, hun skulle genforenes med sin ferieflirt - men det var en ond prankSophie troede, hun skulle genforenes med sin ferieflirt - men det var en ond prank

Engelske Sophie Stevenson ydmyget på det groveste, efter hun fløj til Amsterdam for at møde kærligheden.

storybild

En 24-årig kvindes drøm om et romantisk forhold til sin ferieflirt er endt i ydmygelse og bitre tårer.

Det skriver New York Post.

Engelske Sophie Stevenson mødte den 21-årige hollænder Jesse Mateman på en ferie i Barcelona i sommer, og de to indledte en kort affære. Derfor var glæden stor, da han for nyligt skrev til hende og bad hende komme på besøg i Amsterdam.

Hun spenderede gladeligt 2900 kroner på at rejse ned til det romantiske møde, men da hun nåede frem, var han ingen steder at finde.

Sophie tjekkede ind på et hotel, og seks timer efter, hun var landet, gav Jesse livstegn fra sig - i form af en ondskabsfuld besked.

I beskeden stod: - Du er blevet 'pigged'. Det hele var bare en joke.

Han havde indsat to grise-emojis.

Sophie Stephenson var blevet offer for en ond prank, som er oppe i tiden.

»'Pulling a pig' er hvor en fyr prøver at snyde en fed, grim pige. Jeg fik det så dårligt«, siger hun ifølge New York Post.

Dybt såret prøvede hun at få ham i dialog, og hun sendte en besked tilbage med teksten: 'Hvordan kan du være så ond?'

Men i stedet for at svare hende, slettede han hende fra alle sociale medier, og hun tog slukøret tilbage til England dagen efter.

New York Post har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra Jesse Mateman.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx