27/03-18 09:55

Kina vil tale rygter efter historier om Kim Jong-uns besøgKina vil tale rygter efter historier om Kim Jong-uns besøg

Meget tyder på, at en vigtig gæst, som ifølge flere medier er Kim Jong-un, snart forlader Beijing igen.

storybild

En sort limousine er tirsdag morgen kørt til en banegård i Beijing, og Kina lover at kommentere rygter om Kim Jong-uns besøg i Kina, når tiden er passende. Reuters/Damir Sagolj

Beijing. Et flot grønt tog, en sort limousine og en sikkerhedslukket banegård har sat gang i rygterne i Beijing.

Flere medier og nyhedsbureauer - herunder det amerikanske Bloomberg - har skrevet, at det statslige hemmelighedskræmmeri dækker over et besøg af Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Det har Kina det seneste halve døgn afvist. Tirsdag lyder det dog fra Kina, at regeringen vil kommentere rygterne på et "passende tidspunkt", rapporterer det franske nyhedsbureau AFP.

De første rapporter om det usædvanlige besøg kom mandag aften dansk tid.

Og selv om myndighederne holder tæt om gæsten eller gæsterne, har kineserne ikke været i tvivl om, at der sker noget helt særligt.

For banegården i millionbyen er helt ekstraordinært lukket for offentligheden med henvisning til sikkerhed, skriver nyhedsbureauet AP.

Tirsdag formiddag dansk tid kørte en bilkortege i retning af togstationen, og ti minutter senere fulgte en sort limousine under meget stort sikkerhedsopbud.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ikonisk stadion til salg: Rigmand vil...
bt.dk
Tøjgigant lider i Danmark: Værste...
bt.dk
Prins Harry har valgt sin forlover...
bt.dk
Kæmpebeløb: Nyt sommerhus på markedet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx