14/10-17 05:15

Unesco vælger fransk eksminister som chef efter USA's farvelUnesco vælger fransk eksminister som chef efter USA's farvel

FN's kulturorgan valgte med et snævert flertal en fransk generaldirektør i stedet for kandidat fra Qatar.

storybild

Paris. FN's organ for uddannelse, videnskab og kultur, Unesco, valgte fredag en ny chef. Det sker i kølvandet af, at USA har meldt sig ud af Unesco i protest mod, at organet fører en "anti-israelsk politik".

Den tidligere franske kulturminister Audrey Azoulay blev valgt foran Qatars Hamad bin Abdulaziz al-Kawari med stemmerne 30-28.

Det var Unescos bestyrelse, der stemte fredag. Agenturets generalforsamling skal bekræfte valget næste måned.

Hvis franskmanden bliver godkendt, vil hun efterfølge Irina Bokova fra Bulgarien, der de seneste otte år har været FN-organets øverste chef.

Hendes tid som chef har været overskygget af finansielle problemer og kritik over indlemmelsen af Palæstina som medlemsstat i 2011.

Unesco har aldrig haft en øverste chef fra et arabisk land. Men Qatars kandidat var spået gode chancer inden afstemningen.

Det blev dog 45-årige Azoulay, der vandt. I en kort meddelelse efter sejren siger hun, at hun vil reformere agenturet.

- I denne krise mener jeg, at vi mere end nogensinde før bør investere i Unesco. Vi må støtte og styrke det, og vi må reformere det i stedet for at forlade det, siger hun.

Nu skal franskmanden så lede agenturet, der mister både USA og Israel som medlemmer. Jødiske grupper havde åbent erklæret, at de var modstandere af at vælge al-Kawari som agenturets chef.

Først på ugen var kandidaten fra Qatar dog favorit til at vinde kampvalget, men en for Unesco usædvanlig hård valgkamp endte altså med fransk sejr.

Det skete blandt andet, efter at franske medier havde beskrevet, hvordan Qatar havde inviteret adskillige medlemmer af Unescos bestyrelse på en tur til Doha med alt betalt.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx