26/09-17 19:44

Irland planlægger folkeafstemning om abort i 2018Irland planlægger folkeafstemning om abort i 2018

Afstemning ventes i maj eller juni 2018 - nogle måneder før pave Frans skal besøge det katolske land.

storybild

Abortdebatten bliver genåbnet i Irland, som næste år vil holde en folkeafstemning om spørgsmålet. Afstemningen ventes i maj eller juni 2018 - nogle måneder før pave Frans ifølge planen skal besøge det katolske land. Scanpix/Peter Muhly

Dublin. Irland vil næste år holde en folkeafstemning om abort, meddeler landets regering ifølge AFP. Afstemningen ventes i maj eller juni 2018, siger regeringen - nogle måneder før pave Frans ifølge planen skal besøge det katolske land.

Den irske premierminister, Leo Varadkar, sagde i en tale i parlamentet tirsdag, at regeringen er nået frem til en "tidslinje" for afstemningen om en forfatningsændring.

Den irske forfatning blev i 1983 ændret til en af de strengeste i Europa i forhold til abort, da myndighederne er forpligtet til at tage hensyn til et ufødt barn i samme grad, som de skal tage hensyn til moren.

Abort er i praksis næsten kun mulig, når morens liv er i fare.

Adskillige tusinde irske piger rejser årligt til Storbritannien for at få foretaget abort.

Irlands parlament har endnu ikke godkendt planen om en folkeafstemning.

Et pavebesøg i Irland er planlagt til august.

I de seneste år har meningsmålinger antydet, at der en voksende støtte til abort eller i hvert fald til en mere lempelig lovgivning på området.

Abortforbuddet i Irland er blevet kritiseret af FN.

I 2015 stemte irerne for at tillade vielser af par af samme køn.

Det var i 2013, at der blev vedtaget en lov, som giver en mor ret til at få foretaget en abort, hvis hendes liv er i fare såfremt svangerskabet gennemføres.

Abortdebatten var blevet genåbnet, efter at en gravid kvinde døde på et hospital i Irland. Lægerne nægtede at foretage en abort, som sandsynligvis ville have reddet kvindens liv.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx