Af - 07/10-14 22:25; Opdateret: 07/10-14 22:55

Dyrevenner i chok: Ebola-smittet kvindes hund skal aflivesDyrevenner i chok: Ebola-smittet kvindes hund skal aflives

Ebola-epedemien kan kræve et hidtil uventet offer.

storybild

Javier Limon Romero delte blandt andet dette billede af ham og hans hund i sit råb om hjælp for at forhindre aflivelsen. (Billede: Facebook / Asociacion Protectora Villa Pepa)

Den verserende ebola-epidemi lader til at komme til at kræve endnu et offer - som muligvis ikke engang er smittet med sygdommen.

Spanske myndigheder vil aflive hunden Excalibur, som er ejet af den sygeplejerske, der i går blev indlagt i isolation, efter hun er blevet testet positiv for sygdommen. Det skriver Daily Mail.

Først Norge: Nu er også spansk sygeplejerske smittet med ebola
Først Norge: Nu er også spansk sygeplejerske smittet med ebola

Identiteten på kvinden er kommet frem, efter hendes mand Javier Limon Romero rakte ud efter hjælp til en spansk dyrevelfærdsorganisation i et håb om at redde sin hund fra at blive aflivet.

- Mit navn er Javier Limon Romero, jeg er gift med Teresa Romero Ramos - den sygeplejerske, der er smittet med ebola efter frivilligt at have behandlet to inficerede patienter, som var blevet sendt tilbage til spanien, indleder den 44-årige mand sin besked på gruppen Asociacion Protectora Villa Pepas Facebook-side (oversat fra spansk).

Tvangsauktion: Syv raske ponyer aflivet
Tvangsauktion: Syv raske ponyer aflivet

- Jeg vil gerne offentligt fordømme en mand ved navn Zarco, som jeg mener er lederen af sundhedsmyndighederne i Madrid. Han fortalte mig at jeg er nødt til at ofre min hund, bare sådan uden lige og uden forklaring. Han bad om mit samtykke, hvilket jeg var stærkt imod. Han sagde, at de vil anskaffe en retskendelse og gå ind i mit hjem for at ofre hunden, fortsætter han.

Javier Limon Romero er selv i karantæne - isoleret fra sin hustru - indtil man er sikker på, at han ikke også er smittet. Inden sin indlæggelse sørgede han for, at Excalibur havde vand og mad nok til flere dage. Men nu frygter han, at hunden er væk, når han kommer hjem igen.

Rørende billeder: Familie gav døende hund en smuk afsked
Rørende billeder: Familie gav døende hund en smuk afsked

- En hund bør ikke kunne smitte et menneske og omvendt. Hvis de er så bekymrede for dette, tror jeg godt, vi kunne finde en anden løsning, som for eksempel at putte hunden i karantæne og sætte ham i observation, som de har gjort med mig. Eller skulle de bare ofre mig også, bare for en sikkerheds skyld?


Sundhedsmyndigheder i Madrid skriver i en pressemeddelelse, at aflivelse af hunden er den eneste løsning.

- Den eneste måde at eliminere den eksisterende risiko for smitte af sygdommen på, er at aflive dyret, som har været i kontakt med virussen, lyder det ifølge Daily Mail.

Hunde og katte aflives på grund af fejlkøb
Hunde og katte aflives på grund af fejlkøb

Nu har Javier Limon Romero overdraget sin hund til dyreorganisationen Mascoteros Solidaros’ varetægt. Her til aften udsendte organisationen en pressemeddelelse, hvori man tager afstand fra myndighedernes plan.

- Hunden er i øjeblikket inde i familiens hjem. Adskillige dyrevelfærdsgrupper og private individer har mobiliseret sig som følge af Javiers besked på sociale medier, lyder det.

Ifølge Daily Mail havde tusindvis af spaniere i går underskrevet en online underskriftindsamling med det formål at forhindre aflivelsen. Beatriz Ramos, en talsmand fra Mascoteros Solidaros, mener ligesom hundens ejer, at der må være en anden løsning.

Lexi den enøjede pitbull fik den smukkeste afslutning på et hårdt liv
Lexi den enøjede pitbull fik den smukkeste afslutning på et hårdt liv

- Alt vi ønsker er, at myndighederne overvejer muligheden for at behandle dette dyr som et menneske og putte det i karantæne. Hunden har været i kontakt med andre dyr, som så har været i kontakt med deres ejere i løbet af de seneste dage. Det er noget, der er nødt til at blive undersøgt, og vi mener ikke, at løsningen er bare at aflive hunden, lyder det.

Sundhedsmyndighederne er i forvejen under skarp kritik, fordi det overhovedet kunne lade sig gøre, at sygeplejersken blev smittet. Kritikken går blandt andet på, at sygeplejerskernes sikkerhedsdragter ikke er sikre nok, og at man ikke tog hånd om sagen med det samme, da kvinden begyndte at vise tegn på feber.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Inger Støjberg, jeg har lige løbet...
bt.dk
Froome lod sig ikke overrumple:...
bt.dk
De små hyldede Frederik: Men deres...
bt.dk
Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx