Af - 15/01-14 06:52; Opdateret: 15/01-14 10:51

Dansk kvinde gruppevoldtaget i IndienDansk kvinde gruppevoldtaget i Indien

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at en dansk kvinde er blevet gruppevoldtaget i Indien.

storybild

New Delhis centrale banegård - der var tæt herpå, at den danske kvinde blev gruppevoldtaget. (Billede: Screenshot: Hindustan Times)

En dansk kvinde på 51-årig blev tirsdag gruppevoldtaget i den indiske hovedstad New Delhi.

Voldtægten bekræftes af den vagthavende hos Udenrigsministeriets Borgerservice, der til Ritzau siger.

- Vi har kendskab til sagen. Vores ambassade i New Delhi yder konsulær støtte til kvinden, og da der er tale om en personsag, er vi underlagt tavshedspligt og kan derfor ikke gå nærmere i detaljer om sagen, siger hun.

Ved du noget om sagen? Så kontakt os på mail

Mindst seks mænd
Ifølge de foreløbige meldinger fandt voldtægten sted, da kvinden var på vej hjem fra et museum. Her for hun vild, og da hun spurgte en flok mænd i nærheden af New Delhi Railway Station om vej, blev hun truet med en kniv og angiveligt ført til et øde sted i byen, hvor voldtægten fandt sted.

De foreløbige meldinger lyder, at gruppen bestod af mere end seks mænd, det vides ikke om alle deltog i voldtægten.

- Hun var faret vild, da det skete. Det bekymrede politikorps har identificeret mistænkte og er i gang med at forhøre dem. Vi er ved at undersøge sagen, siger en talsmand, Rajan Bhagat, fra Delhi Politi til Hindustan Times.

Var lige ankommet

Til mediet fortæller Bhagat også, at den danske kvinde fortalte sin ven om voldtægten, da hun nåede sit hotel i Paharganj.

Den 51-årige skulle angiveligt have været i Indien i en uges tid og være ankommet til New Delhi tirsdag, hvor voldtægten fandt sted.

Ved du noget om sagen? Så kontakt os på mail

I juli måned sidste år blev seks mænd dømt for voldtægten af en schweizisk kvinde. De blev alle idømt fængsel på livstid.

Mx.dk afventer en kommentar fra den danske ambassade i New Delhi.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx