05/10-14 08:28

43 forsvundne studerende måske fundet i massegrave43 forsvundne studerende måske fundet i massegrave

En gruppe af 43 studerende, som i sidste weekend blev ført bort af politiet, er muligvis blevet henrettet.

storybild

(Billede: Polfoto/AP/Eduardo Verdugo)

Flere massegrave er blevet opdaget i udkanten af den mexicanske by, hvorfra en stor gruppe studerende har været forsvundet i en uge.

- Vi finkæmmede området, og da vi begyndte at grave, opdagede vi menneskedele, fortæller en embedsperson, der ønsker at være anonym.

En ligeledes unavngiven kilde i politiet siger til nyhedsbureauet AFP, at myndighederne i byen Iguala begyndte at undersøge området, hvor gravene er fundet, på baggrund af et anonymt tip.

Forsvandt som 4-årig: Fundet 12 år efter i Mexico
Forsvandt som 4-årig: Fundet 12 år efter i Mexico

Ligene er endnu ikke identificeret. Kilder siger til Reuters, at der er fundet i alt seks grave med forkullede rester af op til 20 personer skjult i plastiksække.

43 studerende forsvandt i sidste weekend efter sammenstød med politiet i Iguala.

Forsvandt for seks måneder siden: Nu fundet i to plastikposer
Forsvandt for seks måneder siden: Nu fundet i to plastikposer

Politifolk begyndte at skyde mod busser, som de unge havde kapret for at komme hjem efter at have demonstreret for uddannelsesreformer.

Tre studerende blev dræbt under skyderierne.

Øjenvidner har fortalt, at op mod 40 studerende blev ført bort af politiet i patruljevogne efter skyderierne.

Kvinde havde sex med hunde: Forsøgte at forgifte ejer
Kvinde havde sex med hunde: Forsøgte at forgifte ejer

Politifolkene mistænkes for at have tilknytning til kriminelle grupper i området, og det har øget frygten for de studerendes skæbne. Narkokartellerne i Mexico skaffer sig ofte af med deres ofre ved at lægge dem i massegrave.

22 politifolk er tilbageholdt af de føderale myndigheder efter skyderierne. Der er desuden udstedt arrestordrer på byens borgmester og sikkerhedschef. Begge personer har ikke været set siden skyderierne.

FN har opfordret den mexicanske regering til at undersøge sagen til bunds og betegner den som "en af de værste episoder" de seneste år.

Iguala ligger cirka 200 kilometer syd for hovedstaden Mexico By i delstaten Guerrero, der er berygtet for at være en af de mest voldsplagede og lovløse i landet.


/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx