31/07-17 09:48; Opdateret: 31/07-17 11:03

Opposition: Valg i Venezuela er søm til regimets ligkisteOpposition: Valg i Venezuela er søm til regimets ligkiste

Præsident Maduro udråber sig som vinder ved valg til forfatningsgivende forsamling, som opposition boykottede.

storybild

Mindst 10 mennesker blev dræbt, da modstandere af regimet i Venezuela søndag demonstrerede mod valget af en forfatningsgivende forsamling. Scanpix/Ronaldo Schemidt

Caracas. Der er lagt op til nye uroligheder i Venezuela, efter at præsident Nicolas Maduro tidligt mandag har erklæret sig for vinder ved valget af en nationalforsamling.

Kritikerne siger, at med afstemningen er Maduro i gang med at omdanne Venezuela til et rendyrket diktatur.

Oppositionen, der boykottede valget, mener, at Maduro og hans revolutionsstyre svindler med valgtallene.

Antallet af afgivne stemmer er opgjort til godt 41,5 procent. Det svarer til, at over otte millioner vælgere har stemt.

- Det står meget klart for os, at regeringen har lidt et nederlag, siger Julio Borges. Han er formand for det nu neutraliserede parlament, hvor oppositionen har flertal uden at kunne bruge sin magt.

Borges tror, at afstemningen er endnu et søm til regeringens ligkiste.

Den nye forfatningsgivende forsamling vil give Maduros socialistparti ubegrænset magt.

Den nyvalgte forsamling kan træffe afgørelsen hen over hovedet på det gamle parlament og opløse det, når og hvis den ønsker det.

- Det er, når imperialismen truer os, at vi viser os værdige til befriernes blod, der løber gennem mænds, kvinders, børns og unge menneskers årer, sagde Maduro i en sejrstale på tv.

Valgdagen søndag blev blodig. Flere steder i Caracas blev der kastet molotovcocktails mod politiet. Mindst ti er dræbt under sammenstød flere steder i landet.

Oppositionsleder Henrique Capriles, der er guvernør i delstaten Miranda, opfordrer Venezuelas borgere til at gå på gaden mandag for at protestere.

Valgoptællingen har ved tidligere valg været forholdsvis pålidelig. Men søndagens resultat mødes med hovedrysten i oppositionen og i en lang række lande.

En valgstedsmåling fra et uafhængigt venezuelansk analyseinstitut satte valgdeltagelsen til 3,6 millioner, mens oppositionens egne tal viser, at ikke meget over to millioner mennesker har stemt.

Der var søndag i Venezuelas hovedstad, Caracas, intet, der tydede på, at mange havde stemt. Mange valgsteder stod gabende tomme.

- Hvis det ikke var en tragedie, og hvis det ikke betød mere krise, så er valgkommissionens tal til at grine af, skriver oppositionsleder Freddy Guevara på Twitter.

Adskillige lande i Latinamerika, heriblandt Argentina og Mexico, har meddelt, at de ikke vil anerkende resultatet. Det samme har Spanien, Storbritannien og USA.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespillerinde forsvarer forhold til...
bt.dk
Modeekspert sætter ord på prins...
bt.dk
Geggo afslører: Jeg er startet på en...
bt.dk
OB er tæt på afklaring: Det bliver en...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx