Af Jesper Larsen - 17/08-17 10:13

Drabssag ryster Sverige: 46-årig mand dræbt, fordi han ikke ville slå sine to døtre ihjel Drabssag ryster Sverige: 46-årig mand dræbt, fordi han ikke ville slå sine to døtre ihjel

Sverige er blevet rystet af en drabssag, som politiet mener er æresrelateret.

storybild

I slutningen af maj måned blev en 46-årig mand dræbt på en fisketur i Sverige, efter et 50-årigt familiemedlem huggede ham seks gange i halsen med en saks. Svensk politis teori er, at motivet er æresrelateret, og at den 46-årige blev slået ihjel, fordi han nægtede at dræbe sine to teenagedøtre, skriver Expressen.

Den dræbte mands kone har forklaret politiet, at der i en længere periode havde været uoverensstemmelser mellem den dræbte og det 50-årige familiemedlem, fordi sidstnævnte mente, at den 46-åriges to døtre skulle have krænket familiens ære.

Det skulle konkret være sket, fordi de to teenagedøtre havde givet hånd til to mænd til en fest, hvilket havde fik den 50-årige til at kræve, at pigernes far skulle slå dem ihjel som straf for at æreskrænke familien. 

Da han nægtede at gøre det, blev han selv dræbt.

- Det indgår i æreskulturen, at når familieoverhovedet beordrer et familiemedlem at gøre noget, og de ikke følger ordren, så dræber man dem, har den dræbtes kone forklaret til politiet om baggrunden for drabet, ifølge Expressen. 

Hun har desuden forklaret, at den dræbte blev lokket i en fælde på fisketuren, og at han aldrig ville have taget med, hvis han havde vidst, at det 50-årige familiemedlem også ville deltage.

Den 50-årige er ikke tidligere straffet og en psykisk udredning har vist, at han ikke er psykisk syg, ligesom han heller ikke var psykisk uligevægtig, da drabet blev begået. Han nægter sig skyldig i anklagen og mener, han handlede i nødværge. 

- Han nægter at have handlet med forsæt, og han nægter sig skyldig i drab. Har har ikke med vilje påført offeret nogen skader. Siden har man kunne konstatere, at offeret er afgået ved døden, siger den tiltaltes advokat, Weine Daniels.

 

 

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx