Af David Andersen - 09/09-17 14:23

Vild rekord: Hun har verdens længste øjenvipperVild rekord: Hun har verdens længste øjenvipper

De er ... lange.

storybild

Den kinesiske kvinde You Jianxia blev i går, fredag, optaget i Guiness Rekordbog for tredje gang i træk for at have verdens længste øjenvipper. Og de er eddermanme også lange.

Hele 12,4 cm måler der, og på grund af den ekstreme længe ligner de overhovedet ikke øjenvipper. De kan nemlig ikke stå ud i luften, men hænger og slasker som almindeligt hår.

You Jianxia er født i 1968 og bor i den kinesiske millionby Shanghai. Hun er glad for sine lange vipper, og mener ifølge Her.ie, at de har vokset sig så lange, fordi hun er ét med naturen.

Ifølge det irske medie begyndte hendes øjenvipper nemlig først at vokse ekstraordinært meget i 2013, da hun var på et 18 måneder langt helseophold i naturen.

Guiness Rekordbog blev grundlagt i 1955 af bryggeriet Guiness. Ideen kom i 1951 til Sir Hugh Beaver, efter han blev mobbet for at ramme ved siden af en hjejle under en jagt.

Beaver forsvarede sig med, at hjejlen er Europas hurtigste vildtfugl, men det var der delte meninger om. Derfor indså han, at verden havde brug for en bog, der kunne afgøre den slags uenigheder, og grundlagde rekordbogen. Beaver havde i øvrigt ret med hensyn til hjejlen. Den er den hurtigste af de fugle, der på det tidspunkt blev jaget i Europa.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx