Af - 15/02-14 21:55

»En mand, der har fået skåret sine kønsdele af og proppet dem i munden, han er pludselig ikke så mandig mere«»En mand, der har fået skåret sine kønsdele af og proppet dem i munden, han er pludselig ikke så mandig mere«

Den rutinerede krigsfotogaf Jan Grarup fortæller i et interview med Information om hvor voldsom borgerkrigen er i Den Centralafrikanske Republik.

storybild

En soldat fra Chad, der kæmper på Den Centralafrikanske Republiks regerings side. (Billede: AP Photo/Ben Curtis/arkiv)

- Jeg har set så mange mennesker, der ligger nærmest parteret på vejen med deres kønsdele i munden. Der er ikke noget, der er helligt her.

Sådan fortæller fotografen Jan Grarup i et telefoninterview med Information.

Grarup, en af Danmarks mest hærdede krigsfotografer, er i øjeblikket Den Centralafrikanske Republik, hvor borgerkrigens voldsomhed har chokeret ham trods hans årelange rutine.

Langvarig konflikt eskalerer: Børn halshugges!
Langvarig konflikt eskalerer: Børn halshugges!

- Det ene øjeblik kan der være helt roligt og næsten en form for dagligdag. Men lige pludselig samler en folkemængde sig, fordi de bliver uenige om et eller andet eller finder en, de tror er muslim. Og så går de bare i gang. Som forleden dag, hvor et barn kom til at krydse en vej, det ikke skulle have krydset, og fik skåret halsen over, siger Jan Grarup til den danske avis.

- De poserer og stiller op med deres våben og viser, at de er nogle satans karle, og at det er dem, der har magten. De fortæller alle sammen stolt om, hvor mange muslimer, de har skåret halsen over på. Og så kaster de sig rundt på jorden og fingerer, hvordan de vil gøre med de næste muslimer, de møder. Kommer der en muslim nu, så gør vi sådan, siger de. De stiller op som om, det er et teaterstykke.

Antallet af børnesoldater er eksploderet
Antallet af børnesoldater er eksploderet

Hvorfor skærer de kønsdele af og kommer i munden på ofrene?

- Det er en magtting, tror jeg. En mand, der har fået skåret sine kønsdele af og proppet dem i munden, han er pludselig ikke så mandig længere. Man får signaleret, at her bestemmer vi, og du er ikke noget.

EU besluttede i går at sende 1.000 soldater til det centralafrikanske land for at forsøge at genskabe ro og orden i landet, der altså er præget af voldsomme religiøst motiverede uroligheder.

EU sender 1.000 soldater til afrikansk borgerkrig
EU sender 1.000 soldater til afrikansk borgerkrig

Brutaliteten i landet har fået flere organisationer til at sammenligne konflikten med nogle af verdenshistoriens største humanitære katastrofer og advare om, at der kan være et folkedrab i gang i landet.

Organisationer vurderer, at mere end en million mennesker sulter i Den Centralafrikanske Republik som konsekvens af borgerkrigen.

LÆS OGSÅ: Amnesty advarer: Etnisk udrensning i Centralafrika

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx