Af Lars Dinesen - 15/09-14 12:14

Strejke hos fransk flygigant skaber rejsekaosStrejke hos fransk flygigant skaber rejsekaos

Et stort antal afgange fra Air France er aflyst. Piloterne ventes at strejke i en uge.

storybild

(Billede: Polfoto/Christophe Ena)

Den franske flygigant Air France har mandag måttet aflyse over halvdelen af selskabets afgange, efter at en stor gruppe piloter mandag morgen indledte en uges strejke.

Piloterne er vrede over luftfartsselskabets planer om at mindske omkostningerne i virksomheden for at generobre markedsandele fra lavprisselskaber.

De utilfredse piloters arbejdsnedlæggelse betyder, at mange rejsende er strandet i franske lufthavne.

- Jeg kan ikke komme hjem, tak for fornøjelsen, siger Jean-Marc Ragot, der mandag landede i Paris, men ikke kan komme videre med fly til den østfranske by Lyon.

Air France siger, at selskabet har afsendt 65.000 sms-beskeder til passagerer, der vil blive ramt af strejken. Samtidig er yderligere 7000 personer kaldt på arbejde for at håndtere de strandede kunder.

Stort luftfartsselskab ramt af pilotstrejke i næste uge
Stort luftfartsselskab ramt af pilotstrejke i næste uge

- Vi regner med at være i stand til at gennemføre 48 procent af vores afgange, siger Air France-chefen Catherine Jude og henviser til, at omtrent 60 procent af selskabets piloter ikke er mødt på job.

En fagforening for piloterne advarer imidlertid om, at otte ud af 10 afgange vil blive aflyst i takt med, at strejken skrider frem.

Pilotstrejke påvirker tusindvis
Pilotstrejke påvirker tusindvis

- Passagererne vil blive informeret, og vi beder dem om muligt at ændre deres billetter til efter denne periode, der er lidt usikker, sagde Air Frances topchef, Frederic Gagey, til fransk radio i weekenden.

Han anslår, at de mange aflysninger vil medføre et tab på 10-15 millioner euro hver dag. Det svarer til 75-110 millioner kroner.

Ansatte vender tilbage til arbejdet efter strejke
Ansatte vender tilbage til arbejdet efter strejke

Firmaet håber på, at den omfattende strejke ikke vil vare indtil 22. september, sådan som piloterne ellers har varslet.

- Hvis strejken fortsætter efter 15. september, vil flyafgangene blive modificeret. Effekten vil blive kommunikeret til passagererne, dagen før de skal rejse, lyder det fra Air France.

LÆS OGSÅ: Strejke forsinker tog over Øresund

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx