Af Maria Christine Madsen - 30/09-17 15:12

Et sekund før Maria skal sige 'ja', bliver hun afbrudt af en uventet stemmeEt sekund før Maria skal sige 'ja', bliver hun afbrudt af en uventet stemme

Det var ikke dét svar brudgommen stod og ventede på ved alteret i hvert fald

storybild

(Billede: Maria Abrahamsen)

Netop som det norske par Maria Abrahamsen og Martin Ellias Bjelland skulle til at sige 'ja' til hinanden i kirken, tog en helt anden al fokus fra dem.

Det skriver norsk TV 2.

Præsten havde allerede tilspurgt Martin på 33 år, om han ville have Maria som sin ægtehustru, og skulle til at spørge Maria, om hun ville have Martin som sin ægtemand.

»Vil du elske og ære ham i gode og dårlige dage, til døden jer skiller,« nåede præsten at sige.

Men før Maria nåede at svare, brød en anden stemme ind og råbte:

»NEJ!«

Grinende vendte parret og alle gæsterne i kirken sig mod stemmen, der tilhører den lille to-årige pige Mie Christine, der er datter af parret.

Alle brød ud i latter.

Hele optrinnet kan man se på en video, som 27-årige Maria Abrahamsen har delt på de sociale medier. Til norsk TV 2 fortæller hun, at parret blev gift sidste år den 13. august i Eidsberg Kirke.

»Det var en stor dag, og så skete det her tilmed. Det var utroligt festligt,« siger hun.

Samtidig fortæller hun, at datteren 'altid har noget at sige'.

»Hun er utrolig sjov. Gæsterne til brylluppet sagde, at det var højdepunktet,« siger hun og slutter:

»I tiden efter har vi tænkt på, om jeg overhovedet fik sagt 'ja' til præstens spørgsmål, fordi jeg blev helt slået ud af Mie Christine. Jeg ved det faktisk ikke.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx