Af Ritzau - 12/03-17 05:48

Filippinernes regering og oprørere gør nyt forsøg på fredFilippinernes regering og oprørere gør nyt forsøg på fred

Præsident Rodrigo Duterte og landets kommunistiske guerilla vil genoptage fredsforhandlingerne i april.

storybild

Præsident Rodrigo Duterte indstillede fredsforhandlingerne i begyndelsen af februar efter en række angreb på landets regeringsstyrker begået af guerillaer. Men nu er han klar til et nyt forsøg (arkivfoto). (Billede: Reuters/Harlington Palangchao)

Den filippinske regering og landets kommunistiske oprørere er blevet enige om at genoptage de fredsforhandlinger, som blev skrottet af præsident Rodrigo Duterte i februar.

Det oplyser præsidentens fredsrådgiver, Jesus Dureza, søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Aftalen er indgået efter uformelle møder i hollandske Utrecht fredag og lørdag.

Parterne er samtidig blevet enige om at genoprette deres separate våbenhvileerklæringer så hurtigt som muligt. Det er nødvendigt, for at en bilateral våbenhvile kan blive forhandlet på plads.

- Den ensidige våbenhvile er en optakt til en midlertidig bilateral våbenhvile, der skal forhandles yderligere om, udtaler Dureza i en erklæring.

- Parterne forventes at begynde drøftelserne om en bilateral våbenhvile under de kommende forhandlinger, tilføjer han.

Fredsforhandlingerne forventes genoptaget i april.

Weekendens møder, der er støttet af den norske regering, blev ledet af chefforhandleren for den filippinske regering, Silvestre Bello, og hans modstykke, Fidel Agcaoili.

Præsident Rodrigo Duterte indstillede fredsforhandlingerne i begyndelsen af februar efter en række angreb på landets regeringsstyrker begået af guerillaoprørere.

Samtidig revsede han oprørernes krav om frigivelse af 400 politiske fanger.

Det filippinske kommunistparti blev dannet af historikeren Sison i 1968.

New People's Army (NPA) blev oprettet året efter med et erklæret mål om at styrte regeringen i Manila og skabe et maoistisk-kommunistisk regime, som skulle afslutte "USA's imperialisme" i den tidligere amerikanske koloni.

NPA havde en styrke på omkring 26.000 mand i 1980'erne, men den er i dag reduceret til mellem 3000 og 4000.

Partisanhæren er især aktiv i landområderne i øriget, hvor den er kendt for at afpresse lokale forretningsmænd.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx