Af - 24/05-14 13:28; Opdateret: 24/05-14 13:39

Såret klatrer filmer sit mareridt: Reddet gennem Facebook-opdateringSåret klatrer filmer sit mareridt: Reddet gennem Facebook-opdatering

En hårdt såret klatrer fanget i en gletsjer blev reddet af en Facebook-opdatering fra ulykken.

Da professor John All var fanget 25 meter nede i en gletsjersprække med en skulder, som var gået af led, fem brækkede ribben, en brækket skulder og et ødelagt knæ, vurderede han, at hans største chance for at overleve, var en status opdatering på Facebook.

I 6.000 meters højde i Nepals Himalaya-bjerge skrev han på American Climber Science Programs Facebook-side:


‘Ring til Global Rescue. John, brækket arm, ribben, indre blødninger. Himlung camp 2. Skynd jer,’

Medlemmer af gruppen kontaktede straks redningsfolkene og sendte varme tanker til John All.

I mens optog professoren disse videoer af sig selv, mens han forsøger at komme op ad hullet. Ifølge ham var det for at holde håbet ved lige.

Efter seks timer lykkedes det John All at komme op, men det viste sig, at Global Rescue ikke kunne skaffe en helikopter til ham. Og at han først kunne få hjælp dagen efter.


'Opdatering fra ACSP-holdet: Vi anstrenger os for at koordinere en redningsaktion for John. Vejret tillader en Global Rescue-helikopter kl. 6.30 lokal tid at nå John ved Camp 2 i Himlung og flyve ham til Norvic International Hospital i Kathmandu. Vi bliver ved med at opdatere, når vi ved mere. Tak for jeres tanker og bekymring. Bliv ved med at send dem til John.'

Efter han havde kæmpet sig op fra sprækken, nåede han tre timer senere sit telt. Og så startede en rædselsnat for professoren. Hans tilstand var kritisk, og han var i dyb smerte hele natten.

Alligevel opdaterede han løbende om sin status på Facebook.


De indre blødninger føles bedre, men det er så koldt. Jeg er ved at løbe tør for smertestillende. Den længeste nat nogensinde, skrev professoren på Facebook.

I mens sendte andre medlemmer af gruppen opmuntrende beskeder:

- Hold ud! Det er snart ovre.

- Du kan gøre det. Bare få timer mere!

- Det hele er mentalt. Positive tanker!

John All stod imod kraftige smerter og indre blødninger hele natten, og da helikopteren kom til , var mareridtet overstået.


'Helikopteren på vej. Nu til traumecentret.'

Og selv Global Rescue var med på statusopdateringerne:

-Redningsmission for at tage John All til hospitalet lykkedes Tak til alle, som støttede med information, der gjorde denne mission mulig, kommenterede Global Rescue.

LÆS OGSÅ: Flere unge døde efter selfieulykker: Det er moralsk forkert

LÆS OGSÅ: TV: 1-årig dreng falder fra 2. sal: Mand griber ham

LÆS OGSÅ: TV: Lærer går amok og løfter elev i halsen

LÆS OGSÅ: Han holdt pige fanget i 10 år: Tvang hende til at føde sit barn

LÆS OGSÅ: Mor til fire fanget i smadret bil i fem dage: Du gætter aldrig hvad hun blev reddet af

LÆS OGSÅ: Forsvundet 3-årig dreng reddet af familiens hund

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx