31/12-17 02:08

Carles Puigdemont kræver regeringen i Catalonien genindsatCarles Puigdemont kræver regeringen i Catalonien genindsat

Fra sit eksil opfordrer den afsatte catalanske leder regeringen i Madrid til politisk forhandling.

storybild

Carles Puigdemont ønsker at blive genindsat som præsident i Catalonien, når det nyvalgte catalanske parlament samles 17. januar. Scanpix/Pau Barrena/arkiv

Madrid. Den afsatte catalanske leder Carles Puigdemont kræver, at den spanske regering i Madrid genindsætter den regionale regering i Catalonien.

Det siger han lørdag fra sit eksil i Belgiens hovedstad, Bruxelles, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Som præsident kræver jeg, at den spanske regering og de, der støtter den, genopretter alt det, de har frataget catalonierne uden deres samtykke, siger Puigdemont.

Han opfordrer samtidig regeringen i Madrid til "politisk forhandling".

Puigdemont ønsker at blive genindsat som præsident i Catalonien, når det nyvalgte catalanske parlament samles 17. januar.

Han er flygtet til Bruxelles for at undgå at blive anholdt i Spanien.

I det nyvalg, der blev holdt i Catalonien 21. december, fik de separatistiske partier tilsammen en knap sejr.

De kan imidlertid få svært ved at danne regering. Flere af separatistlederne sidder fængslet i Madrid, mens Puigdemont fortsat er i eksil i Bruxelles.

Puigdemonts rådgivere er ved at undersøge, om han kan genopstille til posten som præsident, selv om han opholder sig i udlandet.

Krisen i Catalonien brød ud i lys lue, da separatisterne 1. oktober gennemførte en folkeafstemning om løsrivelse, som Spaniens højesteret erklærede ulovlig.

Senere på måneden ophævede premierminister Mariano Rajoy Cataloniens selvstyre og udskrev valg i regionen.

Rajoy har kaldt det "fuldkommen absurd at tro, at man kan lede en spansk region fra et eksil i Bruxelles".

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Senatet bekræfter: Her er USA's nye...
bt.dk
Over en million danskere ramt i...
bt.dk
Charles og mor fanget i sjælden...
bt.dk
Magnussens chef: Derfor er Kevin...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx