26/09-13 17:14

Interpol udsteder arrestordre på Den Hvide EnkeInterpol udsteder arrestordre på Den Hvide Enke

"Den hvide enke", som bliver sat i forbindelse med kenyansk gidseldrama, er nu eftersøgt af Interpol.

storybild

(Billede: Polfoto)

Interpol har udstedt en international arrestordre på Samantha Lewthwaite, en kvindelig britisk statsborger, der er kendt som "den hvide enke".

Arrestordren sker på foranledning af kenyanske myndigheder, skriver Interpol i en pressemeddelelse.

Samantha Lewthwaite er eftersøgt for mistanke om at have været i besiddelse af sprængstoffer og en plan om at udføre en forbrydelse.

Episoden går tilbage til december 2011. Den 29-årige kvinde har de seneste dage været sat i forbindelse med gidseldramaet i denne uge i Kenya, hvor militante fra den somaliske gruppe al-Shabaab dræbte flere end 60 mennesker i indkøbscentret Westgate.

- Ved at udsende en arrestordre under Interpol, så har Kenya aktiveret en "snubletråd" for den eftersøgte, siger politisamarbejdets generalsekretær, Ronald K. Noble.

- Kenyanske myndigheder har hermed sikret, at alle 190 medlemslande er klar over den fare, som denne kvinde udgør, ikke blot i regionen, men over hele verden.

Den somaliske gruppe har efter aktionen i Westgate meddelt, at ingen kvinder deltog.

Vidner i Westgate har til flere internationale medier berettet, at de så en kvindelig terrorist inde i centret under det 80 timer lange angreb, som varede fra lørdag til tirsdag.

En arrestordre under Interpol betyder, at politistyrker i alle 190 medlemslande skal anholde den eftersøgte til midlertidig anholdelse og senere udlevering til det land, som har krævet anholdelsen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Bilist kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx