30/07-17 23:04

Korte køer tyder på lav valgdeltagelse i VenezuelaKorte køer tyder på lav valgdeltagelse i Venezuela

Vælgerne bliver væk fra stemmelokalerne i en stille protest. Valgets succes kan måles på deltagelsen.

storybild

Soldater er sat ind for at bevogte valgstederne i Venezuela - her i hovedstaden, Caracas. Reuters/Ueslei Marcelino

Caracas. En stor del af vælgerne i Venezuela ser ud til at holde sig væk fra valgstederne søndag, hvor præsident Nicolas Maduro gennemfører et omstridt valg.

Journalister fra nyhedsbureauet AP, som var rundt til mere end 24 valgsteder i hovedstaden Caracas, melder om betydeligt kortere køer end ved tidligere valg.

To steder i et regeringsvenligt kvarter af Caracas havde køer på mellem 200 og 400 mennesker.

Men langt de fleste steder var der ikke mere end 20-30 mennesker i kø midt på dagen.

Kun ved et enkelt af de steder, som AP besøgte, stod tusinder af mennesker i kø i to timer for at stemme. Men mange af vælgerne var kommet fra et nærliggende kvarter, domineret af oppositionstilhængere, hvor myndighederne havde lukket valgstederne.

Oppositionen har opfordret sine tilhængere til at boykotte afstemningen.

De 5500 kandidater til de 545 pladser i rådet regnes derfor i langt overvejende grad for at være støtter af præsident Nicolas Maduro.

Valgets succes kan derfor måles på, hvor mange der deltager.

Meningsmålinger viser, at over 70 procent af vælgerne er imod søndagens valg og det forfatningsråd, som det skal munde ud i.

Rådet får til opgave at omskrive landets forfatning.

Maduro mener, at en ny forfatning vil være med til at løse Venezuelas store økonomiske problemer.

Men det er mange vælgere stærkt uenige i. De frygter, at Maduro vil indføre et mere autoritært styre.

- Folk dør af sult, de leder efter mad i skraldespandene. Jeg tror, at dette kun vil gøre tingene værre, siger den 33-årige byggearbejder Daniel Ponza.

Oppositionsleder Stalin Gonzalez meddelte tidligere på dagen ifølge nyhedsbureauet dpa, at kun omkring tre procent af de 19,4 millioner registrerede vælgere havde stemt i løbet af valgets første fire timer.

Det fremgik ikke, hvor han havde de tal fra.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Hun sad ude i otte måneder med...
bt.dk
Pippa Middleton stjal billedet til...
bt.dk
Er denne pølsevogn en øjebæ? Det...
bt.dk
30-årig påkører to unge under flugt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx