Af - 09/07-14 07:05

Teenager ville have pizza: Endte med astronomisk overtrækTeenager ville have pizza: Endte med astronomisk overtræk

En 19-årig mand har købt vel nok verdens dyreste pizza. Restaurantkæde undskylder.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP)

En ung mand brugte flere penge på mad, end selv de rigeste kan formå at spendere på et måltid, selvom menuen her blot stod på en enkelt pizza.

19-årige Nathaniel Bolwell fra Wales undrede sig, da hans betalingskort blev afvist i et supermarked.

Han følte sig sikker på, at han i hvert fald havde endnu 400 pund at bruge af.

Hold da op: Her  giver de  hjemløs mand en pizzaæske og så...
Hold da op: Her giver de hjemløs mand en pizzaæske og så...

Da han efterfølgende så et udprint af sin kontoaktivitet, blev han meget overrasket. For hans seneste køb - en enkelt pizza købt hos kæden Domino's - havde stået ham i astronomiske 179.932,32 pund svarende til mere end 1,6 millioner kroner.

- Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Hvordan kunne Domino's trække alle de penge,? siger han til Wales Online.

Slut med pizzabud - her leveres pizzaen med drone
Slut med pizzabud - her leveres pizzaen med drone

Det ekstravagante fastfoodkøb skete i byen Newport i det sydlige Wales.

Den 19-årige greb straks sin telefon og ringede banken op.

- Jeg vidste, der var sket en fejl, men jeg var rædselsslagen for, at jeg måske skulle afbetale eller at jeg kom på en liste over dårlige betalere.

Nathaniel Bolwells bank, Lloyds Bank, efterforskede sagen sammen med Domino's for at finde ud af, hvad der var gået galt.

En kassemedarbejder har uheldigvis fået indtastet en autorisationskode med tallene 3232 efter beløbet på 17.99 pund.

Fastfood-kæde får mega-bøde efter snavs og sjusk
Fastfood-kæde får mega-bøde efter snavs og sjusk

En talsmand fra Domino's har forklaret, hvordan det kunne lade sig gøre, at det enorme beløb blev trukket fra teenagerens konto.


- Det blev straks markeret af vores udbyder på grund af beløbets størrelse, og en tilbageførsel af pengene blev sat i værk. Desværre blev betalingen godkendt af kundens bank. Vi har forstået, at problemet nu er blevet løst, og vi undskylder for ulejligheden.

Ud over det tilbageførte beløb har Nathaniel Bolwell også modtaget et kontant beløb på 100 pund som plaster på såret fra banken. Så er der råd til en ny pizza.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx