Af - 16/01-14 13:20

Efter lyn-afstemning: Blodigt slagsmål i parlamentEfter lyn-afstemning: Blodigt slagsmål i parlament

Bølgerne gik højt, da det ukrainske parlament i dag skulle vedtage finansloven for 2014.

storybild

Der var kaos i det ukrainske parlament i dag, hvor oppositionen kaldte en afstemning for 'et kup' og det kom til håndgemæng. (Billede: Twitter @MaximEristavi)

Der var bogstaveligt talt gang i den i Ukraines parlament i dag. Ikke fordi politikerne diskuterede højlydt med hinanden fra talerstolen, for det gjorde de ikke. Tværtimod blev der slet ikke åbnet for debat, da finansloven for 2014 skulle vedtages.

Flere demonstranter på gaden: Håber på EU-hjælp
Flere demonstranter på gaden: Håber på EU-hjælp

I stedet gik politikerne direkte til afstemning - ved god gammeldags håndsoprækning, såmænd. Og ifølge Maxim Eristavi, der er direktør og chefredaktør for den ukrainske radiokanal Golos 106FM, blev alle 235 stemmer talt op på blot fem sekunder, hvilket fik selv medlemmer af Regionernes Parti, der sidder på magten i landet, til at grine.

Medlemmer af oppositionen var da også dybt utilfredse og kaldte processen for 'et kup'.

Wauw! Sådan ser 100.000-vis af vrede ukrainere ud fra luften
Wauw! Sådan ser 100.000-vis af vrede ukrainere ud fra luften

Begivenhederne kommer i kølvandet på længere tids politisk uro i Ukraine. Regionernes Parti og partiets formand, Ukraines præsident Viktor Janukovitj, er blevet kritiseret af oppositionen og den folkelige oprørsbevægelse 'EuroMaidan' for deres pro-russiske politik.

Protesterne er for alvor blusset op, efter at en handelsaftale mellem EU og den tidligere Sovjet-republik faldt på gulvet tilbage i december måned.

200.000 synger nytåret ind: Slår de verdensrekorden?
200.000 synger nytåret ind: Slår de verdensrekorden?

Flere hundredetusinde ukrainere har gang på gang demonstreret for et tættere forhold til EU og mindre afhængighed af Rusland, men Janukovitj-regeringen holder fast i sin ruslandsorienterede politik.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx