Af Ritzau - 20/12-16 13:09

Danskere i Berlin måtte løbe for livetDanskere i Berlin måtte løbe for livet

Angreb i Berlin er svært at håndtere for danskere, der var tæt på, siger krisepsykolog ved SOS International.

Bildstrecke im Grossformat »

Opkald fra forskrækkede danskere i Berlin begyndte at komme ind til SOS Internationals krisetelefon allerede en halv time efter, at en lastbil mandag kørte direkte ind i et julemarked i den tyske hovedstad.

Det fortæller krisepsykolog Kathrine Marie Elmer, der sad ved telefonen hele natten.

Formodet gerningsmand nægter skyld i tysk dødskørsel
Formodet gerningsmand nægter skyld i tysk dødskørsel

- De har oplevet det rigtig kaotisk, og de har også været rigtig, rigtig bange, siger hun.

- Folk har oplevet, at de skulle løbe for livet, og det har selvfølgelig været rigtig, rigtig svært også at skulle håndtere efterfølgende.

SOS International har fået omkring ti henvendelser fra chokerede danskere, der befinder sig i Berlin. Kathrine Marie Elmer forventer, at der kommer flere til.

- Når man oplever sådan en krise, så er der først en chokfase, fortæller hun.

- Derfor er det også vores erfaring, at det her kommer løbende. Når folk lige pludselig ikke forstår deres egne reaktioner længere, så er det, de begynder at tage kontakt.

De danskere, der indtil videre har søgt støtte ved krisetelefonen, er tydeligt rystede.

- Selv om nogle ikke har set det direkte, så har de oplevet en stor menneskemængde, der bare begynder at løbe og skrige, siger Kathrine Marie Elmer.

- Og der bliver råbt alle mulige ord ud. At der er bomber, og at der bliver skudt.

Hun fortæller, at det er vigtigt for de berørte hurtigt at få hjælp til at bearbejde den kaotiske stemning og de voldsomme syn.

- Hvis ikke man er inde og lader dem forstå, hvad de kan forvente af krisereaktioner efterfølgende, så er det, at der er stor risiko for, at det sætter sig som et langvarigt traume, siger hun.

Alle savnede danskere i Berlin har givet lyd fra sig
Alle savnede danskere i Berlin har givet lyd fra sig

Det formodede angreb fandt sted mandag aften, da en lastbil i høj fart bragede ind i en menneskemængde, der besøgte et berømt julemarked på Breitscheidplatz i den centrale del af byen.

Flere medier har berettet om mennesker, der blev kvast under lastbilen eller blev fanget og trukket med under køretøjet.

/ritzau/

Julen fortsætter på tyske markeder efter dødskørsel
Julen fortsætter på tyske markeder efter dødskørsel

Dansk ambassadør: Berlin er vågnet til grå og trist morgen
Dansk ambassadør: Berlin er vågnet til grå og trist morgen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx