Af Amalie Abildgaard - 01/11-17 08:28

Datteren forsvandt sporløst for 8 år siden: Nu har politiet tragisk besked til familienDatteren forsvandt sporløst for 8 år siden: Nu har politiet tragisk besked til familien

Et amerikansk ægtepar kæmper for at forstå, hvordan deres forsvundne datter har været fundet af politiet i flere år, uden de eller politiet vidste besked. For mens de troede, at hun stadig var sporløst forsvundet, lå hun i virkeligheden begravet i de ukendtes grav, skriver New York Post.

storybild

Tilbage i oktober 2009 forsvandt 28-årige Crissita Cage-Toaster. Forældrene havde ingen idé om, hvor deres datter opholdt sig.

Moren Rosita Cage-Toaster fortæller ifølge New York Post, at de i september endelig fik svar på datterens ulykkelige forsvinden.

Politiet havde allerede fundet datterens lig i marts 2010 - blot fem måneder efter hun forsvandt - men alligevel har forældrene først fået beskeden i sidste måned.

»Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle gennemleve dette mareridt. Det er et helvede,« siger Rosita Cage-Toaster.

Liget blev fundet i Detroit-floden i 2010, men dengang kunne de ikke identificere liget. Det sker på trods af, at Crissita Cage-Toaster havde en unik tatovering.

Crissita Cage-Toaster blev dengang registreret som kaukasisk eller spansktalende, hvilket var forkert, og det misledte derfor efterforskningen dengang.

Dødsårsagen var ikke bestemt på grund af skaderne, som kroppen havde modtaget af at ligge i vandet i flere måneder. Kroppen blev efterhånden begravet på en kirkegård vest for Detroit.

I april bad moren om hjælp fra en stor, frivillig eftersøgningsgruppe. Meget af eftersøgningsarbejdet tog udgangspunkt i den 28-årige datters tatovering af en rose og sin kærestes navn.

Det var også tatoveringen, der gav gennembrud i sagen. De fandt nemlig et match mellem den begravede kvinde og Crissita Cage-Toaster.

Myndighederne i Detroit har meddelt familien, at liget vil blive taget op af jorden, så forældrene har mulighed for at holde en rigtig begravelse.

Myndighederne vurderer desuden, at Detroit-politiet ikke har gjort nok i sagen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx