Af Ritzau - 29/06-17 17:32; Opdateret: 29/06-17 19:18

Nordirland overskrider frist og udskyder aftale om regeringNordirland overskrider frist og udskyder aftale om regering

De nordirske parlamentarikere har overskredet en frist for en aftale om magtdeling i Belfast.

storybild

Det Demokratiske Unionistparti (DUP) og rivalerne fra Sinn Fein skændes om skylden for krisen i Nordirland, som har fået forlænget frist til mandag, inden London enten overtager styringen eller et nyt valg udskrives. (Billede: Reuters/Clodagh Kilcoyne)

Forhandlinger om en magtdeling i Nordirland fortsætter hen over weekenden, og dermed vokser usikkerheden om en knap 20 år gammel fredsaftale.

De nordirske parlamentarikere var ikke i stand til at overholde en frist for en aftale klokken 16, skriver avisen Belfast Telegraph.

Det Demokratiske Unionistparti (DUP) og rivalerne fra Sinn Fein skændes om skylden for krisen.

Under en samling i parlamentet Stormont torsdag skulle de nordirske ministre være nomineret. Nomineringen blev først udsat fra klokken 12 til 14. Senere blev den afblæst indtil videre.

Storbritanniens minister for Nordirland siger, at han vil bruge weekenden på at tænke over, hvad der nu skal ske, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

En overskridelse af fristen kan medføre, at Nordirland kommer under direkte styring fra parlamentet i London.

Regeringen i London vil mandag skitsere en plan for fremtiden, hvis ikke der findes en snarlig løsning i Belfast.

En mulig løsning kan blive, at der skal udskrives valg igen.

- Vi giver nu parterne lidt ekstra tid til at fortsætte samtalerne, siger en talskvinde for premierminister Theresa May ifølge nyhedsbureauet AFP.

En magtdeling i Nordirland er afgørende for den fredsproces, som førte til en aftale i slutningen af 1990'erne.

Nordirland er splittet mellem katolske nationalister og protestanter, som støtter unionen med Storbritannien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx