Af NIELS PEDERSEN - 09/04-17 16:09

Pige lavede ondsindet joke med sin 11-årige kæreste: Det fik fatale konsekvenserPige lavede ondsindet joke med sin 11-årige kæreste: Det fik fatale konsekvenser

Internettet er fyldt med dem. 'practical jokes' eller 'pranks', hvor det uheldige offer bliver fuldstændig til grin i en situation, som vedkommende tror er det dødelige alvor, men i virkeligheden blot er en grov spøg. Men af og til går det over gevind. Det er en 11-årig drengs dybt tragiske skæbne det sørgelige vidnesbyrd på.

storybild

11-årige Tysen Benz begik selvmord i sorg, fordi han troede, kærestens var død. Men det viste sig, at hun havde lavet sjov med ham på de sociale medier

Tysen Benz var en dygtig sportsmand, elsket af alle og havde endda allerede en jævnaldrende kæreste. Livet kørte på skinner for den amerikanske dreng fra delstaten Michigan, indtil kæresten lavede en grov spøg med ham over et socialt medie. Det skriver People.

Pigen fingerede sit eget selvmord på et socialt medie, men det fik fatale følger for hendes forfærdede kæreste. En time efter at have set hendes spøg, valgte han at gøre hende følgeskab - overbevist om, at hendes selvmord var ægte. Fuldstændig knust hængte Tysen Benz sig selv den 14. marts. Drengens mor, Katrina Goss, fandt ham hængende livløst og ringede med det samme til alarmcentralen. Lægerne fik liv i Tysen Benz igen, men desværre var skaden allerede sket.

Den 11-årige dreng måtte lægges i respirator - og til sidst måtte forældrene træffe et frygteligt valg.

»Vi blev nødt til at lade ham gå (slukke for respiratoren, red.) Han var alvorligt hjerneskadet, og lægerne fortalte os, han aldrig ville komme sig; at han ikke længere var sig selv. Jeg sad ved sengekanten i tre uger. Vi er fuldstændig knuste og vil aldrig komme os over det,« siger Katrina Goss til People.

Tysen Benz åndede ud på et hospital i byen Ann Arbor i Michigan i tirsdags.

Nu er Tysen Benz' kæreste, som også er mindreårig og derfor ikke navngives, blevet anholdt og sigtet for ondsindet brug af telekommunikation og at bruge sin computer til at begå en forbrydelse.

Ifølge Katrina Goss tog han kontakt til flere af kærestens venner og fortalte dem, at han ville begå selvmord efter at have set pigens spøg på det sociale medie. Men ifølge Tysen Benz' dybt ulykkelige mor fik det ikke pigen til at krybe til korset og indrømme, at det hele var for sjov.

Blev kaldt fed, og så fandt hun på den bedste slankekur nogensinde
Blev kaldt fed, og så fandt hun på den bedste slankekur nogensinde

»Hun gjorde intet for at kontakte mig eller myndighederne. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad meningen med den spøg var. Jeg ved ikke engang, om det var meningen, at den skulle have været sjov, eller om hun overhovedet holdt af ham. Jeg forstår ikke, at det overhovedet kunne være en joke. Hun må have alvorlige psykiske udfordringer for at kunne få sig selv til at gøre sådan noget og fortsætte joken selv efter, at han havde fortalt hende, at han ville begå selvmord,« siger hun.

Katrina Goss mener, at pigen var 'intelligent nok til at kunne skelne rigtigt fra forkert'. Men efter den frygtelige tragedie appellerer hun også til, at andre forældre holder et særdeles vågent øje med ders børns aktiviteter på de sociale medier.

FAKTA: Livsstil og høj alder gør tarmkræft mere udbredt
FAKTA: Livsstil og høj alder gør tarmkræft mere udbredt

»Han var 11 - små børn bør slet ikke skulle bekymre sig om den slags. Børn tænker ikke engang over, at det, de gør online er virkeligt. De forstår ikke omfanget af deres ord eller hvordan deres handlinger kan påvirke andre mennesker. Forældrene bliver nødt til at overvåge deres børns online-aktiviteter, så den slags ting ikke sker,« siger hun.

Der er nu oprettet en GoFundMe-side, der indsamler penge til at dække familiens udgifter til lægebehandling, mens Tysen Benz lå på hospitalet.

LÆS OGSÅ: Kevin Magnussen er i fysisk topform før første sæsonløb

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx