03/02-14 17:15

Rapport: Korruption koster europæerne milliarderRapport: Korruption koster europæerne milliarder

Korruptionen betyder tab på 895 milliarder kroner årligt for EU-landene, viser ny rapport.

Korruption er ikke kun noget, der foregår i de mindre ressourcestærke lande. En ny rapport, som EU-Kommissionen mandag har offentliggjort, viser, at korruption stadig lever i bedste velgående i Europa. Et problem, som hvert år koster EU-landene 895 milliarder kroner.

Tyrkiets præsident lover: Al korruption granskes
Tyrkiets præsident lover: Al korruption granskes

Ifølge rapporten mener 76 procent af europæerne, at korruption er udbredt, og det er et stort problem, mener EU's kommissær for indre anliggender, Cecilia Malmström.

- Korruption undergraver borgernes tillid til demokratiske institutioner og retsstaten, det skader den europæiske økonomi og betyder, at landene mister hårdt tiltrængte skatteindtægter, siger hun i en pressemeddelelse.

Selvom EU-landene har foretaget en række initiativer for at bekæmpe korruption, konkluderer rapporten, at der bør gøres endnu mere.

Slut med overdådige begravelser i Kinas kommunistparti
Slut med overdådige begravelser i Kinas kommunistparti

- EU-landene har gjort meget i de seneste år for at bekæmpe korruption, men dagens rapport viser, at det langt fra er nok. Rapporten foreslår, hvad der kan gøres, og jeg ser frem til at samarbejde med medlemsstaterne om at gå videre med sagen, siger Cecilia Malmström.

Det er især virksomheder, der oplever korruption, og otte ud af 10 mener, at det blandt andet er tætte bånd mellem forretning og politik, der leder til korruption. Det samme mener Carl Dolan fra den politiske afdeling i organisationen Transparency International, der bekæmper korruption.

- Europas problem handler ikke så meget om bestikkelse i det store hele, men i højere grad om båndet mellem politikerne og industrien, siger han til nyhedsbureauet Reuters.

Danmark er det mindst korrupte land
Danmark er det mindst korrupte land

Rapporten kommer en måned efter, at den tidligere rumænske regeringsleder Adrian Nastase blev idømt fire års fængsel for at have taget imod hundredtusindvis af euro i bestikkelse fra en forretningskvinde.

Undersøgelsen er foretaget i EU's 28 medlemslande og omfatter desuden to Eurobarometer-undersøgelser. Den placerer Danmark som et af de mindst korrupte lande, mens Grækenland, Spanien og Italien topper listen som værende de lande, hvor der foregår mest korruption.

Det er første gang, at EU-Kommissionen udarbejder en rapport over korruption i medlemslandene.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx