Af - 23/09-13 16:12; Opdateret: 23/09-13 16:38

Giga-stigning i antallet af dræbte næsehornGiga-stigning i antallet af dræbte næsehorn

Antallet af næsehorn, der bliver dræbte i Sydafrika, er støt stigende, fordi deres horn er meget eftertragtede.

storybild

De enorme horn, næsehornene bærer rundt på, er blevet så eftertragtet, at de nu er dyrere end guld. (Billede: Polfoto/Zeus)

Siden 2007 er antallet af næsehorn, der har måttet lade livet til krybskytter i Sydafrika, steget med næsten 5.000 procent.

LÆS OGSÅ: Sydafrikas næsehorn lider under krybskytteri

For seks år siden var det således ‘kun’ 13 af de store dyr, der var ofre for efterspørgslen på dyrets store horn, men i år er hele 618 blevet dræbt - og vi er kun i september. Det skriver The Guardian.

- Det er ekstremt bekymrende med krybskytteri i den skala. Med 618 dræbt i år, er det rystende at tænke på, hvor mange der vil være tabt til denne ulovlige handel ved årets slutning, siger Heather Sohl fra organisationen WWF til The Guardian.

Den kraftige stigning kan forklares ved, at man i Asien oplever en støt stigende interesse for næsehornshorn. Især i Vietnam er de populære. Her er de et statussymbol, viser en ny rundspørge blandt 720 vietnamesere. Typiske købere viser sig at være ‘veluddannede, succesfulde og magtfulde individer’, lød konklusionen.

Dyrere end guld
Selvom næsehorn er fredet, tyder intet altså på, at krybskytterne har i sinde at holde sig fra de omkring 22.000 eksemplarer, der er i Sydafrika, hvor langt de fleste af verdens næsehorn lever.

LÆS OGSÅ: Asiatisk potensjagt truer Afrikas løver

Og det er måske ikke så mærkeligt, for prisen på hornene er virkelig boomet sammen med efterspørgslen. Kiloprisen lyder i dag på omkring 360.000, hvilket gør dyrenes horn betydeligt dyrere end guld.

- Regeringer er nødt til at skride ind hurtigt og på en måde, som svarer til forbrydelsels alvor. Dette er ikke længere bare et miljøproblem. Illegal handel med vildt overskrider nationale grænser og underminerer national sikkerhed og økonomisk udvikling i nogle af verdens fattigste lande, siger Heather Sohl.

LÆS OGSÅ: Krybskytter dræber 26 elefanter

For at skabe opmærksomhed om problemet med krybskytteri, har USA’s regering meldt ud, at de vil destruere seks millioner tons elfenben, der er blevet konfiskeret, og på tirsdag mødes WWF med flere regeringer for at diskutere, hvordan problemet skal tackles.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tv-kendis skal skilles: 'Det kommer...
bt.dk
Bill Gates fortæller detaljer fra sit...
bt.dk
Mand død efter redningsaktion i Nordsøen
bt.dk
Laudrup om afdød Brøndby-borgmester:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx