Af - 12/02-14 17:31

Amnesty advarer: Etnisk udrensning i CentralafrikaAmnesty advarer: Etnisk udrensning i Centralafrika

Den Centralafrikanske Republik har i snart et år været på randen af kaos. FN har tidligere advaret om risiko for folkemord. Ifølge ny rapport fra Amnesty International foregår lige nu etniske udrensninger.

storybild

Amnesty International advarer i en ny raport om, at den civile muslimske befolkning. i Den Centralafrikanske Republik. er udsat for etnisk udrensning. (Billede: ZEUS)

Civile muslimer i Den Centralafrikanske Republik bliver nu udsat for etnisk udrensning af kristne militsgrupper. Sådan lyder det i en ny rapport fra Amnesty International.

FN advarer om risiko for folkemord i Centralafrika
FN advarer om risiko for folkemord i Centralafrika

- Militsen anti-balaka udfører voldelige angreb i et forsøg på etnisk udrensning i Den Centralafrikanske Republik, lyder det i en pressmeddelelse fra Joanne Mariner, kriserådgiver i Amnesty International og forfatter bag rapporten, og tilføjer:

Frankrigs deltagen i krig handler om penge
Frankrigs deltagen i krig handler om penge

- Resultatet er muslimsk udvandring af historiske dimensioner, siger Joanne Mariner.

Den Afrikanske Union har 5500 soldater placeret i landet, og Frankrig har for få måneder siden sendt 1600 soldater til landet, for at stabilisere situationen, og sikre franske interesser.

Franske soldater afværger lynchninger
Franske soldater afværger lynchninger

Den massive vold som har præget landet startede, da muslimske oprørere i marts sidste år afsatte præsident Francois Bozize. Konflikten har udviklet sig til en sekterisk konflikt imellem muslimer og kristne. Næsten en million mennesker er i alt drevet på flugt internt i landet.

Franske soldater skal forhindre folkemord
Franske soldater skal forhindre folkemord

Amnesty International opfordrer nu til en større indsats, for at beskytte civilbefolkningen i det hårdtprøvede land.

- Der er brug for en øjeblikkelig reaktion. Det er på høje tid, at fredsbevarende styrker indsættes i de truede områder og beskytter de civile, siger Joanne Mariner.

Røde Kors: Mange er dræbt i afrikansk konflikt
Røde Kors: Mange er dræbt i afrikansk konflikt

Den Centralafrikanske Republik er tidligere fransk koloni, men har siden sin selvstændighed i 1960 været plaget af uro og fattigdom, trods store forekomster af blandt andet guld, diamanter og andre naturressourcer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx