Af Ditte Rømer Olsen - 28/03-14 10:02; Opdateret: 28/03-14 10:13

Retssagen mod Oscar Pistorius udskudt: Skulle have afgivet egen forklaringRetssagen mod Oscar Pistorius udskudt: Skulle have afgivet egen forklaring

Retssagen mod Oscar Pistorius udskudt På dagen hvor løberen Oscar Pistorius skulle have vidnet for første gang, er sagen blevet udskudt.

storybild

(Billede: Polfoto/AP/Esa Alexander)

Den benamputerede sydafrikanske atletikstjerne Oscar Pistorius får lidt ekstra tid til at forberede sit vidneudsagn i sagen, hvor han er anklaget for at have slået sin kæreste Reeva Steenkamp ihjel.

Fredag valgte dommer Thokozile Masipa nemlig at udsætte sagen frem til den 7. april.

- En af mine juridiske vurderingsmænd har det ikke så godt. Derfor foreslår jeg, at vi udsætter sagen til den 7. april, sagde hun ved fredagens retsmøde.

Sms afslører: Pistorius skræmte sin kæreste
Sms afslører: Pistorius skræmte sin kæreste

Udsættelsen sker på dagen, hvor det var ventet, at 27-årige Pistorius selv ville blive indkaldt som vidne for først forsvaret og senere komme i skarpt forhør hos anklageren.

Her skulle han give sin forklaring på, hvad der skete den 14. februar sidste år, hvor Reeva Steenkamp blev skudt gennem en toiletdør i parrets hjem.

Pistorius har erkendt, at det var ham, der skød og dræbte modelkæresten. Han hævder dog, at han troede, at det var en indbrudstyv og har derfor erklæret sig ikke-skyldig.

Pistorius kaster op i retten – igen
Pistorius kaster op i retten – igen

Anklageren vil dog forsøge at bevise, at Pistorius skød Steenkamp med fuldt overlæg.

Dommer Masipa har tidligt i sagen udnævnt to juridiske vurderingsmænd, der skal hjælpe hende med at administrere den højt profilerede sag.

Sagen var oprindeligt planlagt til at løbe i tre uger indtil sidste fredag, men den er nu berammet til først at slutte midt i maj.

Pistorious kaster op i retten over vidneforklaring
Pistorious kaster op i retten over vidneforklaring

I løbet af sagen er flere - for Pistorius - belastende informationer kommet frem.

Eksempelvis at Reeva Steenkamp så sent som tre uger før, at hun blev dræbt, havde fortalt, at hun var bange for sin kæreste.

Derudover har et vidne fortalt om "skrækindjagende skrig" fra parrets hjem på mordnatten.

Hele verden kan følge med i retssagen, idet retten i Pretoria har indvilget i, at store dele af retsmøderne bliver fulgt af tre stationære kameraer, så det sydafrikanske folk kan få direkte indblik i sagen.

Vidne får Pistorius til at bryde sammen i retten
Vidne får Pistorius til at bryde sammen i retten

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx