Af - 09/01-15 18:59; Opdateret: 10/01-15 08:19

Dobbelt gidseldrama slut: Tre terrorister er dræbt - Fire gidsler dødeDobbelt gidseldrama slut: Tre terrorister er dræbt - Fire gidsler døde

Læs, hvordan gidseldramaet forløb minut for minut.

Bildstrecke im Grossformat »

Følg live med via youtube

Følg live med i udviklingen her på SkyNews.

18:55
//Der begynder at være langt imellem de nye detaljer fra aktionerne i Frankrig, derfor afslutter vi nu live-dækningen fra metroxpress' side.

Vi poster selvfølgelig historierne løbende, når der kommer større udviklinger i sagen her på metroxpress.

Det er stadig muligt at følge med 'live' på SkyNews via youtube ovenfor, der efter vores vurdering leverer den bredeste dækning af begivenhederne i Frankrig.

Tak for i dag /Lars Dinesen. //


18:33
Indenrigsministeren Bernard Cazeneuve bekræfter officielt ifølge France24, at der er blevet dræbt gidsler. Men endnu ikke, hvor mange.

18:17
Præsident Hollande siger, at han vil adressere nation fredag aften. Det skriver France24.

18:12
To politibetjente er blevet såret i følge reuters blevet såret i forbindelse med lynaktionen af det jødiske supermarked i Paris.

18:10
Den norske efterretningstjeneste, PST, undersøger fredag aften om en terrortrussel mod Norge og Danmark på en fransk internetside er reel, skriver norsk TV2.

Truslen går på, at Danmark og Norge er udpeget til at være det næste mål for terrorisme.

- Vi er bekendt med truslen og arbejder nu på at afklare, om den er reel, siger informationsrådgiver i PST, Siv Alsén, til TV 2. Det skriver ritzau.

18:03
Den kvindelige gidselstager, Hayat Boumeddiene, i Paris-gidselaktionen, der menes at have forskansket sig i det jødiske supermarked, er der stadig ikke gjort rede for. Det skriver SkyNews.

17:59
Politiets bomberyddere er nu i gang med at finkæmme det jødiske supermarked for skjulte sprængladninger. Det melder SkyNews.

17:57
Der skal angiveligt være fire gidsler dræbt, melder det internationale nyhedsbureau Reuters og SkyNews ifølge kilder i politiet.

17:56
Politiet skal have haft telefonisk kontakt med gidslerne i det jødiske supermarked, således, at de kunne bevæge sig ud af farens vej, inden specialstyrker stormede stedet. Det melder SkyNews.

17:52
Politiet havde angiveligt hacket videoovervågningen i det jødiske supermarked inden de foretog lynaktionen. Det rapporterer SkyNews.

17:42
Gidseltageren Amedy Coulibaly, der også skal have dræbt en fransk politikvinde torsdag i Paris, og er blevet dræbt i forbindelse med aktionen imod supermarkedet i Paris, skriver både AFP og Le Figaro.

17:39
Her kan man se et af de første billeder af de frigivede gidsler fra supermarkedet i Paris.


17:28
Gidseltagerne fra det jødiske supermarked er endnu ikke blevet identificeret.

17:26
Myndighederne melder om, at gidseltageren i Paris også er blevet dræbt. Gidslerne er evakueret ifølge LeMonde

17:25
Gidslet fra Dammartin-de Goële skal være i sikkerhed, melder LeMonde

17:20
Gidslerne skal være i sikkerhed, melder det franske nyhedsbureau AFP.

17:19
Begge Kouachi-brødrene er nu blevet dræbt af de franske specialstyrker GIGN.

17:15
Der skal være seks gidsler i det jødiske supermarked i Paris, hvoraf den ene skulle være blevet såret da supermarked blev indtaget.

17:14
Fire høje eksplosioner i det jødiske supermarked i Paris, melder reportere på stedet. Derpå to ekstra.

17:12
Der lyder flere eksplosioner fra den bygning, hvor brødrene Kouachi har forskanset sig med et gidsel. Det fremgår af live-tv på SkyNews.

17:10
Efter flere skudsalver af geværild fra automatiske maskingeværer haster nu både ambulancer og politi ind på industrigrunden i Dammartin-en Goële.

17:07
Det skal have være specialstyrkerne GIGN, der har stormet trykkeriet i Dammartin-en Goële. Det skriver SkyNews.

17:02
Der skulle have været klare lysglimt, og yderligere eksplosioner fra industrigrunden i Dammartin-en Goële. I minutterne op til melder journalister på stedet, at have set en konvoj af kampklædte betjente bevæge sig imod stedet for gidseldramaet.

16:59
Der er hørt skud og eksplosioner ved trykkeriet ved Dammartin-en Goële. Det er bekræftet af tv-billeder fra stedet, melder LeMonde.

16:46
Hackergruppen Anonymous har angiveligt meldt ud, at man vil hævne terrorangrebet på Charlie Hebdo ved at lukke ned for jihadist-hjemmesider. Det skriver engelske The Telegraph.


16:43
En embedsmand siger til franske medier, at der er mindst fem gidsler i supermarkedet, og at der en "klar forbindelse mellem gidseltagningen i det jødiske supermarked i det østlige Paris og gidseltagningen nordøst for Paris." Det skriver ritzau.

16:39
De amerikanske myndigheder melder, at en af brødrene, Said Kouachi, har trænet med al Qaeda på den arabiske halvø, AQAP. Det skriver CNN.


16:33

Gidseltagerne i det jødiske supermarked truer med at dræbe fanger, hvis politiet stormer brødrene Kouachi, der holder et gidsel i Dammartin-en Goele, 12 km fra den internationale lufthavn Charles de-Gaulle.

16:15
Det franske politi har bedt alle forretninger i Le Marais- kvarteret om at lukke. Det jødiske supermarked, hvor flere bliver holdt som gidsel

15:47
En journalist fra mashable har lagt et 360 graders overblik, der giver en fornemmelse af, hvor stort opbudet af politi er ved gidseltagningen i Paris.

15:34
Presset politi trækker pistol for at forhindre to på scooter at køre ind på området ved Porte de Vincennes

presset politi trækker pistol for at forhindre to på scooter for at køre ind på området ved Porte de Vincennes

15:28
Det franske indenrigsministerium melder at evakueringen ved Trocadero nær Eiffeltårnet var en falsk alarm.

15:25
Flere franske medier rapporterer, at Trocadero nær Eiffeltårnet er blevet evakueret, og at politifolk er blevet placeret på stedet.

15:14
Kilder hos politiets fagforening melder, at én er alvorligt såret af skud i gidseltagningen i det parisiske kosher-supermarked.

15:11
Det franske indenrigsministerium afviser ifølge Reuters, at to personer skal være dræbt under gidseltagning i supermarked i Paris. Det skriver ritzau.

15:05
Gidseltagningen i Paris finder sted i kvarteret Porte de Vincennes., oplyser ritzau. Deres kilde oplyser, at gidseltagerne skal være bevæbnet med to våben, muligvis Kalasjnikov-geværer.

15:02
Den mandlige Amedy Coulibaly har angiveligt været gift med den kvindelige gidselstager, Hayat Boumeddiene, i Paris-gidselaktionen. Ceremonien skal have været rent religiøs, og altså ikke et godkendt giftermål, der er anerkendt af de franske myndigheder.

14:57
Vi har i øvrigt lidt problemer med vores system, som vi deler med vores andre europæiske søsteraviser. Belastningen er meget stor på grund af mange besøgende, men vi håber, at det holder. /Lars fra metroxpress.

14:54
De franske myndigheder mistænker en mand og en kvinde for at stå bag det andet gidseldrama i Paris. Ifølge Le Monde har parret tidligere været kærester, og har boet sammen tilbage i 2010.

Manden, Amedy Coulibaly, menes at have dræbt den franske politikvinde torsdag morgen.

14:24
To dræbte i Paris. Melder det franske AFP.

14:11
Trafikken på ringvejen omkring bydelen Vincennes i Paris' østlige del er standset. Det skriver France24.



14:09
Eleverne på skoler i nærheden af gidseldrama i jødisk supermarked i det østlige Paris får besked på at blive inden døre, men den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve meldes på vej til stedet, hvor mistænkt for politidrab skal holde mindst fem gidsler, rapporterer nyhedsbureauet AFP


14:03
Der er franske specialstyrker på vej til det supermarkedet, der sælger kosher-mad. Det skriver franske AFP.


14:00
En mand har mindst fem gidsler i et jødisk supermarked i Paris. Det skriver France24.

Det sker sideløbende med gidseltagningen i Dammartin-en Goele, der ligger tæt på

13:37 En person er angiveligt såret i forbindelse med gidseldramaet i Paris.

13:36 En mistænkt til drabet på en kvindelig politibetjent i Paris torsdag skal fredag have taget et gidsel i den franske hovedstad, Paris, skriver AFP.

13:12
Den franske indenrigsminister oplyser i disse minutter, at politistyrkernes vigtigste opgave er, at skabe en kontakt med gidseltagerne. Det skriver France24.

13:05
Det franske indenrigsministerium kan ikke endeligt garantere, at terrorbrødrene rent faktisk har et gidsel, skriver France24.

12:59
Gidslet skulle ifølge SkyNews være en 36-årig mand.

12:50
Politiet vil snart holde et pressemøde ude ved de forskansede gidseltagere, lyder det fra en journalist på al-Jazeera.

12:48
Politiet har omringet industribygningen, der huser et lille trykkeri i den franske by Dammartin-en Goele, skriver SkyNews.


12:39
Fransk politi har fredag identificeret den mand, som er mistænkt for at have skudt og dræbt en kvindelig betjent og såret en kommunalt ansat torsdag morgen i Montrouge i det sydlige Paris.

Ifølge den statslige tv-station France 2 kender den mistænkte angiveligt Kouachi-brødrene, som det franske politi jager med store styrker efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i onsdags. Det skriver ritzau

12:26
Telefonlinjerne til hele Dammartin, hvor gidseldramaet finder sted i Frankrig, er blevet afbrudt. Det sker for at afholde gidseltagerne til at have kontakt med omverden. Det skriver SkyNews.

12:20

Det franske nyhedsbureau, AFP, citerer officielle kilder i, at mordet på en fransk politikvinde i Paris torsdag morgen også har en forbindelse til gidseldramaet.

12:13
Ifølge den franske avis Le Figaro kan gidslet i den franske by Dammartin-en Goele være en 28-årig kvinde.

Le Figaros reporter på stedet har mødt venner til en 28-årig kvinde, som er medarbejder på virksomheden Création tendance découverte, hvor gidseldramaet udspiller sig.

Ifølge dem kan hendes familie ikke komme i kontakt med hende, hverken gennem telefon eller mail. Hun skulle have været på virksomheden, da gidseltagningen blev indledt, skriver ritzau.

11:55
Borgerne i Dammartin-en Goele bliver bedt om at holde sig inden døre, samt at holde sig væk fra vinduerne, skriver France24.

11:50
CNN skriver, at politiet er næsten 100 procent sikre på, at gidseltagerne er de samme folk, der slog til imod Charlie Hebdo i Paris torsdag.

11:34
I forbindelse med den omfattende politiaktion i den franske by Dammartin-en Goele, der ligger omkring 43 kilometer nordøst for Paris, er to nærliggende hospitaler i byerne Meaux og Marne-la-Vallée begge i forhøjet beredskab, skriver ritzau.

11:33
Præsident François Hollande opfordrer offentlighende til at 'undgå alle overreaktioner, stigmatiseringer og stereotypering' på baggrund af terrorangrebet på Charlie Hebdo torsdag. Det siger han på et pressemøde i det franske indenrigsministerium i Paris.

11:30
Ifølge den franske indenrigsminister er fire alvorligt sårede fra massakren i Paris ikke længere i livsfare, skriver ritzau

11.24
I forbindelse med den omfattende politiaktion i den franske by Dammartin-en Goele, der ligger omkring 43 kilometer nordøst for Paris, har et kriseberedskab gjort sig klar på hospitalet i den nærliggende by Meaux, der er blevet udpeget som modtagecenter for eventuelle sårede, skriver avisen Liberation.

Fransk politi har beordret byens indbyggere om at blive inden døre.

Det skriver ritzau.

11:16
Den franske præsident Hollande vil er nu ankommet hos indenrigsministeren for at deltage i en briefing om gidseldramaet.

11:15
Det franske parlamentsmedlem Yves Albarello siger, at de gidseltagere har meldt ud, at de vil dø som martyrer, skriver itele.

11:05
Politiet er nu begyndt at bede pressen om at lade være med at filme politiets handlinger. Formentlig for at sørge for, at gidseltagerne ikke kan følge med i en eventuel aktion imod industrigrunden.



10:54
Ifølge France24 blev indbyggerne i Dammartin-en-Goele, hvor gidseldramaet finder sted, vækket af helikoptere klokken 09.30.

10:40
Det franske nyhedsbureau AFP melder om, at de to terrorbrødre holder et gidsel.


Klokken 10:30
Anklagemyndigheden i Paris afviser oplysninger om, at der skal være dødsofre i forbindelse med gidselstagningen i byen Dammartin-en-Goele, skriver flere medier.

Tidligere meldte flere medier om to dræbte.

Klokken 10.23
SkyNews melder om, at man er begyndt at omdirigere fly fra den store Charles de Gaulle lufthavn,d er ligger 12 km fra industrigrunden, hvor gidseltagerne lige nu har forskansket sig, og for forhandler med politiet.


Klokken 10.17
Der er umiddelbart ingen meldinger om, hvor mange gidsler, som de to terrorbrødre holder i industriområdet, der ligger 12 km væk fra Charles de Gaulle internationale lufthavn, skriver France24


kl. 10:11
Ifølge tv-stationen Itele er politiet begyndt at forhandle med de to gidseltagere i Dammartin-en-Goele, der skal være de to hovedmistænkte til Charlie Hebdo-massakren, skriver den franske avis Le Figaro,


Klokken 10.04
Gidseltagningen finder sted på et trykkeri Dammartin-en-Goele, melder franske medier.


Klokken 10.01

Ifølge Le Parisien er to mennesker blev dræbt i Dammartin-en-Goele ved gidseltagning. 20 personer meldes såret i jagten på de hovedmistænkte til Hebdo-massakren. Det er IKKE bekræftet af myndighederne.

Klokken 09.55

De to efterlyste brødre bliver jagtet af politiet i en grå Peugout 206 på den franske motorvej A2. I den stjålne bil er mindst et gidsel, melder nyhedsbureauet reuters.

Kl. 09.45
Der er lige nu en operation i gang i Dammartin-en-Goele, der ligger cirka 40 kilometer nord for det område, hvor fransk politi søgte torsdag. Alt politi og specialstyrker er sat ind, melder den franske indenrigsminister ved et pressemøde.

Kl. 09.38

Politikilder siger til AFP og Reuters, at der er opstået en gidseltagning i den franske by Dammartin-en-Goele.

Ifølge Reuters siger en politikilde, at de mistænkte brødre for Charlie Hebdo-massakren er blev identificeret på stedet for gidselstagningen.

Kl. 09.35
Der rapporteres om skud i forbindelse med en biljagt nordøst for Paris, skriver AFP. Det er i det område, politiet jagter to mistænkte for Charlie Hebdo-angreb. Det er endnu uklart, om skuddene er løst i forbindelse med en tidligere biljagt.


Kl. 23.19
Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har politiet i Frankrig delvist afsluttet eftersøgningen af de to mistænkte i et af de i alt tre områder, som man i de seneste timer har finkæmmet med hjælp fra specialstyrker.
Det er sket uden resultat, og terroristerne er derfor fortsat på fri fod på et tidspunkt, hvor eftersøgningen går ind i sit tredje døgn.

21.55
Det franske politi gør nu klar til at forlade byen Longpoint, skriver avisen Le Figaro.

21.50
Vi venter fortsat på nyt i sagen.

20.56
Ifølge den franske avis Le Monde er politihunde igang med at gennemsøge området.

20.50
Daily Mail udgiver første billede af de blodige redaktionslokaler på satireavisen Charlie Hebdo:

20.31
Det franske indenrigsminsterium oplyser at man nu med sikkerhed ved, at den ene af gerningsmændene står bag attentatet. Det drejer sig om den ældste af de to brødre, Saïd Kouachi.

20.29
Det franske forsvarsministerium oplyser nu at man har sendt et 200 mand stort faldskærmregiment til Paris.

20.07
For syv minutter siden slukkede lysene på Eiffeltårnet i Paris som en del af markeringen efter terrorangrebet.

20.01
Magasinet Charlie Hebdo er langt fra lukket ned, på trods af massakren. På onsdag udkommer satiremagasinet i en million eksemplarer mod de normale 60.000.
En af tegnerne bag onsdags-udgaven, Patrick Pelloux udtaler til det franske nyhedsbureau, AFP:
- Vi er allesammen ramt af sorg og frygt. Men vi vil udkomme alligevel, fordi idiotien ikke skal vinde.

19.56
Ifølge Daily Mail har Islamisk Stats radiokanal hyldet gerningsmændene som 'helte'.

19.38
Nu har det franske politi bedt borgerne i Longpoint om at holde sig indendøre, låse, og ikke åbne for nogen.

19.06
Ni personer er i øjeblikket tilbageholdt, siger Frankrigs indenrigsminister Bernard Cazeneuve.

19.03
Der har tidligere været spekulationer omkring hvorvidt et drab på en kvindelig politibetjent i Paris skulle have noget med terrorangrebet på Charlie Hebdo at gøre. Men det har Frankrigs indenrigsminister Bernard Cazeneuve nu afvist.

18.50
Det franske indenrigsministerium holder lige nu pressemøde.

17.54
Et vidne hævder til Sky News, at han har set de to gerningsmænd flygte ind i en skov med automatvåben. Skoven nær Aisne-området i Frankrig dækker over hele 13.000 hektarer.

17.37
Mere end 80.000 ansatte hos den franske sikkerhedsstyrke er udkommanderet over hele landet, meddeler det franske indenrigsministerium ifølge avisen Le Figaro. Heriblandt er 50.000 politifolk.

17.13
Efter en større ransagning af byen Longpoint rykker politiet nu videre til byen Corcy.

16.54
Ifølge den engelske avis Daily Mail har en fransk-tunesisk jihadist, der myrdede to tunesiske politmænd i 2013 hævdet, at den ene af brødrene, Cherif Kouachi har forbindelser til IS (Islamsisk Stat, red.)

Kl. 16.34
Den franske avis Le Figaro skriver ifølge Ritzau, at politiet dementerer oplysninger om, at de to mistænkte mænd fra angrebet mod Charlie Hebdo skulle have søgt tilflugt i et hus i byen Crépy-en-Valois, tæt ved det sted, hvor deres bil er fundet efterladt. Ifølge bladet gennemsøger politistyrker et område på 20 gange 15 kilometer omkring byen.

Kl. 15.38
Franske specialstyrker er sat ind i et område omkring byen Villers-Cotterets, hvor to mistænkte brødre til det blodige angreb mod Charlie Hebdo angiveligt har forladt deres bil, skriver nyhedsbureauet AFP.
Ifølge den regionale tv-station France 3 Picardie, som citerer myndighederne i området Oise, der ligger omkring 40 kilometer nord for Paris, skal brødrene have søgt tilflugt i et hus i byen Crépy-en-Valois, tæt ved det sted, hvor deres bil er fundet efterladt.
Disse oplysninger er ikke bekræftet, men politiet er ifølge tv-kanalen talstærkt til stede i byens gader.

- Der er et stor antal politibiler og lastbiler, siger byens borgmester til Reuters, der siger, at han ikke kan bekræfte, at mændene har forskanset sig i et hus i området.

14.32
Lige nu skulle fransk politi have omringet det hus i Paris forstaden Crépy-en-Valois hvor de to gerningsmænd angiveligt befinder sig.

14.05
Politiet har afspærret alle indfaldsveje til Paris med tungt bevæbnede mænd. En helikopter flyver over hovedstaden. Den store boulevard i Paris, Champs Elysées, er af sikkerhedsmæssige årsager blevet afspærret.

De to brødre, der mistænkes for at stå bag skudmassakren onsdag mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo, kan være på vej tilbage til Paris i en hvid eller lysegrå Renault Clio.

BBC skriver, at politiets frygt er, at de to formodede gerningsmænd har besluttet sig for at dø i et nyt blodigt angreb.

I bilen skulle befinde sig to mænd, hvis signalement svarer til de to eftersøgte fra attentatet på Charlie Hebdo. Ifølge en politikilde bevæger de sig mod Paris med våben i bilen, heriblandt en bazooka.

En bestyrer på en tankstation nær kommunen Villers-Cottereret, der ligger omkring 80 kilometer nordøst for Paris, genkendte omkring torsdag middag de eftersøgte.

Bestyreren er sikker på, at mændene i bilen passer til signalementet af de to mistænkte fra skudmassakren onsdag.

12.44 I øjeblikket overvåger politiet vejnettet øst for Paris, skriver L'Express.

12.

Verden viser sin støtte til ofre og ytringsfriheden
Verden viser sin støtte til ofre og ytringsfriheden
32 Ifølge Sky News er der blevet affyret skud i forbindelse med at de to gerningsmænd er blevet lokaliseret. Skuddene skulle være blevet affyret under episoden på tankstationen.

12.15 De to gerningsmænd er bevæbnede, oplyser kilder til AFP.

12.13 Satiremediet Charlie Hebdo udkommer i næste uge. Selv om 10 ansatte på det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev dræbt onsdag, udkommer ugebladet i næste uge. Det bekræfter redaktør Patrick Pelloux til AFP.

12.12 Klokken 12 var der overalt i Frankrig et minuts stilhed til ære for ofrene i angrebet.

12.09 Lederen hos den tankstation i den nordlige Aisne-region, som de to gerningsmænd efter sigende har røvet, genkendte ifølge AFP de to.

11.56
De to mistænkte har angiveligt røvet en tankstation for benzin og mad, skriver franske Le Point. De er flygtet i retning mod Seine-et-Marne.

11.50
Anklagerne mod den 18-årige, der oprindeligt var mistænkt for medvirken i angrebet på Charlie Hebdo, er droppet. Det skriver franske 20.min.fr, der har modtaget en meddelelse fra det franske indenrigsministerium.

11.30
De to bevæbnede mistænkte til angrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo er blevet lokaliseret i Aisne det nordlige Frankrig, oplyser kilder til nyhedsbureauet AFP. Angiveligt skulle de køre i en hvid Renault Clio med overdækkede nummerplader på route nationale 2 på grænsen til Belgien.

11.20
BBC tweeter billede af det id-kort, som den ene af de to flygtede brødre angiveligt tabte i bilen, før de flygtede videre i går.

10.53
Den kvindelige politibetjent, der i morges blev ramt af skud i udkanten af Paris er omkommet af sine kvæstelser, skriver den franske avis Le Figaro.
Dermed har tre franske politibetjente mistet livet i løbet af de sidste 24 timer.

10.34
Ifølge 20min.ch oplyser Frankrings premierminister Bernard Cazeneuve, at de to formodede gerningsmænd bag terrorangrebet mod Charlie Hebdo var overvåget forud for angrebet.
Men politiet har i deres overvågning ikke fundet nogle tegn på planlægning af deres angreb i går.


10.08
Nyhedsbureauet AFP skriver nu, at der netop har været en eksplosion i en kebabrestaurant nær en moské i Lyon i det Sydøstlige Frankrig.

09.40
Den mand, der torsdag morgen affyrede skud mod og sårede to politi, er flygtet ned i den parisiske metro. En anden 52-årog mand er anholdt i forbindelse med skyderiet, der endnu ikke har en bekræftet sammenhæng med gårsdagens terrorangreb.

9.10
Ifølge nyhedsbureauet er en person nu anholdt i fobindelse med skyderiet i byen Châtillon.

08.48
Ifølge nyhedssitet 20min.ch er mindst en politimand nu såret i forbindelse med skud her til morgen i byen Châtillon, der ligger små ti kilometer udenfor Paris. Den frasnke avis Libération erfarer fra kilder i politiet, at der er tale om to politimænd, der er blevet beskudt på gaden i kort efter klokken otte.
Endnu ved vi ikke, om skyderiet har noget med terrorangrebet at gøre.

08.26
I følge franske Libération er syv menensker anholdt i løbet af natten i forbindelse med terrorangrebet på Charlie Hebdo. Det oplyser den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve.

08.14
Ifølge den 18-åriges venner var den unge mand, der har meldt sig selv til politiet i skole, da angrebet fandt sted.

Den 18-årige overgav sig i en by i det Nordøstlige Frankrig, da politiet var begyndt at ransage lejligheder i området.

Ifølge den franske avis Libération er han mistænkt for at have spillet en mere logistisk rolle i forbindelse med angrebet.
Blandt andet skulle han have kørt bilen, som de formodede gerningsmænd ankom i, forklarer DRs korrespondent Bjørn Willum til dr.dk.

08.05
Ifølge nyhedsburaeuet AFP fortæller den franske premierminister Manuel Valls, at flere personer i løbet af natten er blevet tilbageholdt i forbindelse med terrorangrebet på Charlie Hebdo.
Dog er de to hovedmistænkte fortsat på fri fod.

07.25
Over hele verden har politikere og store befolkningsgrupper vist deres sympati med ofrene ved at gå på gaden med plakater og papirer, hvor de tre samme ord "Jeg er Charlie" går igen og igen.

Torsdag er erklæret national sørgedag i Frankrig. Over hele landet vil der torsdag klokken 12 blive holdt et minuts stilhed for de 12 mennesker, der mistede livet under angrebet på Charlie Hebdo.

07.10
Den yngste af de tre mistænkte i forbindelse med massakren på det franske satiremagasin Charlie Hebdo har overgivet sig til politiet.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP, der angiver anonyme personer med kendskab til efterforskningen som kilder til informationerne.

De øvrige to formodede gerningsmænd er forældreløse brødre.
Den 32-årige Cherif Kouachi, der tilbage i 2008 blev dømt at hjælpe unge muslimer til Irak for at kæmpe mod vestlige styrker og sad i fængel i tre år.
Det var storebroderen Saïd Kouachis (34 år) id-kort, der bragte politiet i retning af gerningsmændene, da politiet fandt det i flugtbilen.

Læs mere om de to brødre her.


22.48
Det vrimler med rygter i nyhedsstrømmen lige nu. Nu påstår den engelske avis The Guardian, at gerningsmændene ER pågrebet. Det er dog endnu ikke bekræftet af de franske myndigheder.

22.08
Nu har den franske avis Libération ændret sine oplysninger. Der er tale om at gerningsmændene ikke er arresteret, men blot 'lokaliseret' af politiet.

21.59
Den franske avis Libération hævder nu, at politiet har anholdt gerningsmændene.

21.47
To af gerningsmændene skulle efter sigende være brødre. Begge født i Paris.

21.32
Navne på gerningsmændene florerer i øjeblikket overalt på internettet, men politiet har endnu ikke bekræftet oplysningerne.

21.19
De tre gerningsmænd bag angrebet er nu blevet identificeret. Det skriver den franske avis L'Union. Gerningsmændene skulle efter sigende være 18, 32 og 34 år. Den ene er fra byen Reims i Frankrig, og derfor har det franske politi intensiveret eftersøgningen omkring byen. To af dem er franske statsborgere, mens den tredje den tredje gerningsmands statsborgerskab hidtil er ukendt.

20.37
Nu hævder den franske TV-station TF1 at den ene gerningsmand er blevet identificeret. Han skulle efter sigende være fra byen Reims, påstår TF1.

20.08
Det er nu snart ni timer siden, at tre hætteklædte mænd i Paris truede en medarbejder fra den franske satireavis Charlie Hebdo, for at hun skulle lukke dem ind på redaktionen. Her skød de tre mænd ialt 12 mennesker, hvoraf den ene af dem, er den tidligere chefredaktør på magasinet, Stéphane Charbonnier, også kaldet 'Charb'. Herefter flygtede de tre mænd i en sort Citröen, efter de havde råbt: 'Allah er stor!'
Det franske politi har haft 3.000 mennesker på gaden i menneskejagten på de tre gerningsmænd, og FBI har også meldt ud, at de støtter franskmændene i eftersøgningen. Imens gerningsmændene fortsat er på fri fod, tænder tusindvis af franskmænd lys for de dræbte, og viser samtidig deres støtte til ytringsfriheden. I Danmark har skyderiet betydet, at Jyllands-Posten har været nødsaget til at foretage 'ekstra sikkerhedsforanstaltninger', og politiet har patruljeret omkring avisens hovedkvarterer i Aarhus og København hele dagen i dag.

19.12
Lige nu er der mere end 10.000 mennesker samlet i Lyon, Frankrigs tredje største by, for at vise deres støtte til Charlie Hebdo.

18.34
Franskmændene tænder lys efter massakren i dag på en mindehøjtidelighed/demonstration i Paris.

18.27
Topchefen i FBI James Comey siger at USA vil gøre 'hvad som helst vi kan' for at hjælpe med efterforskningen.

18.14
Udenrigsminister Martin Lidegaard går på skærmen:
- Vi skal ikke lade os anfægte af det. Vi skal fortsætte vores politiske debatter.

18.13
Mens gerningsmændene stadig er på fri fod fordømmer muslimske organsiationer over hele verden massakren i Paris.

18.07
Radio France skriver nu i en pressemeddelse at de tilbyder hjælp og support til den franske avis' ansatte, så Charlie Hebdo magasinet kan fortsætte.

17.52
Nikolaj Wammen, den danske forsvarsminister ligger blomster, og tænder lys ved den franske ambassade i København. Han sagde til TV2 News:
- Det er forfærdeligt. Og vi viser vores sympati og medfølelse til Frankrig.

17.47
PET følger nøje udviklingen i den franske hovedstad, da massakren har enkelte tråde til Danmark. For det franske satiremagasin har nemlig tidligere været udsat for trusler, da det i 2006 offentliggjorde en række Mohammed-tegniner, heraf to fra Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten hæver sikkerheden efter terror i Paris
Jyllands-Posten hæver sikkerheden efter terror i Paris

17.30
Saudi Arabien fordømmer angrebet.
- Vi fordømmer det her kujonagtige angreb, der også er blevet afvist af ægte den ægte islamske religion.

17.27
Lars Løkke går på skærmen på TV2 News:

- Det er et angreb på hele den vestlige verden. Min første eftertanke går til os alle sammen. Det her er en trussel også til vores samfund. Nogen har voldtaget en af verdens største religioner. En religion, der i dag er blevet misbrugt.

Ekspert: Det første klare politiske mord
Ekspert: Det første klare politiske mord

17.24
Helle Thorning Schmidt afviser, at trusselsniveauet skal sættes højere i Danmark:

- Der er i dag foregået et forfærdleig terrorangrevet. Det fylder også i danmark med sorg of forfærdelse. Vi sender vores varmeste tanker til de efterladte og til det franske folk. Det ekstremistiske miljøer i danmark kan godt regne med at vi overvåger dem. Men vi HAR et højt trusselsniveau i Danmark, og det har fået os til at indse, at vi har det rigtige trusselsniveau, sagde hun til TV2 News.

17.22
To vidner fortæller at de to gerningsmænd kommer fra Al-Qaeda i Yemen. De fortæller at gerningsmændene fortalte dem, at de skulle sige videre til offentligheden:
- I skal sige til medierne, at det er Al-Qaeda i Yemen, der står bag.

Danske bladtegnere samles i chok over skuddræbte venner
Danske bladtegnere samles i chok over skuddræbte venner

17.20
Dansk Muslim Union fordrømmer angrebet på den franske satireavis Charlie Hebdo. I pressemeddelensen skriver DMU, der er paraplyorganisation for flere danske muslimske foreninger, at man tager fuldstændig afstand fra den galskab, som disse mennesker udviser.

17.15
FN's generalsekretær, Ban Ki Moon står frem på TV:
- Det var et horribel og uretfærdigt drab. Og et angreb på demokratiet og friheden. Jeg kondolerer til familierne. Jeg stoler på at frankrig vil gøre hvad de kan for at få stillet de rette til ansvar.

17.06
Den amerikanske udenrigsminister går på skærmen, og udviser sin medfølelse med det franske folk:
- Alle amerikanere står sammen med Frankrig. Landene står sammen om frihed, og det er den frihed, som terroristerne frygter mest.

TV: Bil eksploderet foran synagoge nær Paris
TV: Bil eksploderet foran synagoge nær Paris

17.00
3.000 franske betjente er sendt på menneskejagt i de franske gader. Flugtbilen, som terroristerne flygtede i, er nu fundet. Den er nu kørt væk på en politiladvogn.

16.50
Forfatter og islam-kritiker Salman Rushdie siger:
- Jeg står bag Charlie Hebdo, of at de kan forsvare satirekunsten, der er altid har været en stemme for friheden mod tyranni.

16.45:
En brændende bil nær en synagoge i Paris var mistænkt for at være en del af terrorangrebet i Frankrig. Men nu bekræfter Paris' borgmester, at bilen ikke har relationer til angrebet.

Tegner fra Charlie Hebdo: Jeg bleve truet til at lukke terroristerne ind
Tegner fra Charlie Hebdo: Jeg bleve truet til at lukke terroristerne ind

LÆS OGSÅ: Legendariske franske tegnere er blandt de dræbte i Paris

Andre læser lige nu

Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx